Page 16 - Årsskrift 2006 fra Historisk Forening Værløse

Nej, må jeg så be’ om den gamle ”Slangerupper”
- På Sporet af Slangerupbanen

Af Christian Ringskou

19. april 2006 var det 100 år siden, det festsmykkede indvielsestog kørte den før-
ste tur i regn, sne og hagl fra Nørrebro over Lille Værløse til Slangerup. Den
runde fødselsdag blev fejret på Værløse Museum med udstillingen ”På sporet af
Slangerupbanen”, og i den forbindelse blev der indsamlet en hel del viden om
den gamle banes brogede historie. På de følgende sider fortæller stud. mag. art.
Christian Ringskou, der forestod udstillingen som et eksamensprojekt ved Kø-
benhavns Universitet, om lorteekspressen, der aldrig kom, om Slangerupbanen
som charterrejseselskab og om, hvordan Slangerupbanen i flere omgange blev
veteranbane, før tiltrængte moderniseringer blev gennemført.

”Lorteekspressen” der aldrig kom lukkedes, klarede Steenberg ikke fi-
Konsul og tømmerhandler Johannes nansieringen.
Steenberg fra Randers havde erfaring Så folk i Lille Værløse måtte vente ti
med jernbanebyggeri i Nordjylland, og år på deres jernbane, hvilket både var
i 1891 lancerede han en idé, der skulle godt og skidt. Det betød nemlig, at
afhjælpe et stort og påtrængende pro- især Amagerbanen, men også Frede-
blem i København: Med hovedstadens rikssundbanen, Roskildebanen og Fre-
hastigt voksende befolkning voksede deriksværkbanen, blev de store aftage-
også mængden af lokummer, der skul- re af Københavns latrin. Slangerupba-
le tømmes. Indholdet blev bragt ud af nen og Værløse fik derimod aldrig del
byen på hestevogne, men Steenberg i de såkaldte ”chokoladevognes” tra-
havde en bedre ide. Han foreslog, at fik. Godt det samme. Lugten ved af-
man anlagde tre letbyggede, smalspo- læsning kan man levende forestille sig,
rede jernbaner fra de nye brokvarterer og på varme sommerdage kunne det gå
til oplandets landbrugsområder. Den helt galt. Indholdet kunne gære, og
ene af banerne skulle gå fra Nørrebro
til Værløse. Storbyens fækalier kunne
på den måde effektivt bringes ud, hvor
de kunne gøre gavn, og i tilgift kunne
københavnerne få friske fødevarer
bragt ind. Om Steenberg ville bruge de
samme vogne til turene ud af byen og
ind til byen, melder historien intet om.
I 1894 opnåede Johannes Steenberg, at
rigsdagen vedtog lovhjemmel for de
tre baner, men politikerne fordyrede
projektet. Banerne skulle være normal- Ib Spang Olsens tegning ”Toget” havde
sporede og indhegnede, så de også en æresplads i særudstillingen ”På spo-
kunne være effektive til persontrafik, ret af Slangerupbanen”
og da enhver statsstøtte samtidig ude-
14