Page 17 - Årsskrift 2006 fra Historisk Forening Værløse

chokoladevognenes tønder kunne ek- nede nye muligheder. Ledelsens for-
splodere uden varsel. håbninger blev ikke gjort til skamme. I
de første år efter banens åbning kom
Jernbaneskyld og anlægsarbej- den til at transportere grus fra Lange-
de bjerg Grusgrav ved Lindholm Station
Omkring år 1900 viste al erfaring, at til DSB’s store anlægsarbejde ved ho-
anlæg af jernbaner gav markante pris- vedbanegården. Og der var tale om
stigninger på jord og ejendomme langs store mængder: Hver dag i tre år afgik
forløbet. Heri lå et økonomisk potenti- tre grustog med mindst fjorten vogne
ale, som Steenberg ikke havde haft hver, svarende til 140.000 tons grus
blik for, men som et nyt konsortium om året. Da hovedbanegården stod
forstod at udnytte. Samtlige grundejere færdig i 1911, og det store gruseventyr
langs den kommende banes forløb var forbi, faldt Slangerupbanens gods-
overtaltes til at forpligte sig til at beta- transporter betydeligt.
le 30 % af eventuelle værdistigninger i Allerede i 1920’erne satte en stadig
forhold til 1903-priser ved salg af jord hårdere konkurrence fra landevejs-
indenfor en 30-års periode til Slange- transporten ind, og bortset fra en op-
rupbanen A/S. Denne aftale gav ikke blomstring under anden verdenskrigs
penge i kassen i første omgang, men gummi- og oliemangel, blev banens
den gav banen så store belåningsmu- godstransport, som var voldsomt han-
ligheder, at Landmandsbanken og Pri- dicappet af den upraktiske endestation
vatbanken tegnede sig for størstedelen langt ude på Nørrebro, gradvist udkon-
af aktierne i det, som skulle blive dan- kurreret. Efter DSB’s overtagelse af
markshistoriens eneste helt private pri- banen i 1948 kørte der stadig godstog,
vatbane. men fragterne var ubetydelige i for-
I 1903-06 stod anlægsarbejdet på, og hold til lastvognstrafikken på landeve-
19. april 1906 var der fest. Den dag jene langs banen.
kørte det flagsmykkede indvielsestog
fra Nørrebro til Slangerup. I Lille Vær- Persontrafik
løse havde man i den særlige anled- Fra banens åbning kørte fem daglige
ning rejst en æresport, som toget skulle passagertog i hver retning, hvoraf to
køre under. Imidlertid havde arrangø- kun kørte til og fra Farum. I de følgen-
rerne ikke helt styr på den nye banes de år voksede antallet af personførende
fritrumsprofil. Æresporten var for lav, tog stort set ikke, men efter 1930 blev
og det forreste af indvielsestogets to det sat op til 19 togpar, hvoraf seks
lokomotiver greb fat i en guirlande, kørte hele vejen til Slangerup, fem til
der blev revet ned. Farum og resten til Hareskov eller
Bagsværd. Omkring 1950 indførte
DSB timedrift på strækningen Køben-
Godstrafik havn-Farum, og antallet af togpar på
Fra starten havde banen store forvent- Farum-Slangerup steg til 10. Senere
ninger til godstrafikken, idet området kom der halvtimesdrift i hverdagenes
nord for Farum er rigt på grus og kalk. dagtimer, og med indsættelsen af S-tog
Før vejtrafikkens rivende udvikling og i 1977 blev køreplanen endnu engang
med den manglende adgang til vand- udvidet betydeligt.
veje kunne disse ressourcer ikke ud-
nyttes i større stil, men jernbanen åb- Skovturstrafik

15