Page 19 - Årsskrift 2006 fra Historisk Forening Værløse

baneskyld, der gjaldt indtil 1933. baner for dyre penge. Værst var det
Slangerupbanens formål var at tjene imidlertid, at sporene var nedslidte og
penge til aktionærerne, så i en situati- vognparken helt utilstrækkelig til det
on, hvor forrentning af jernbaneinve- øgede trafikpres. Trafikstigningen re-
steringer forekom stadigt vanskeligere, sulterede således i et akut behov for
så ledelsen ikke andre muligheder end moderniseringer. Noget der på grund
at reducere udgiftsniveauet i takt med af den generelle forsynings- og valuta-
de faldende indtægter. I 1929 stod det situation var stort set umuligt i årene
imidlertid klart, at jernbanedrift på efter 1945.
markedsvilkår ikke længere var en mu-
lighed mellem Nørrebro og Slangerup, Fra kommunal til statslig
og det private selskab overlod sin ak- Omkring Slangerupbanens 40-års jubi-
tiemajoritet til kommunerne langs ba- læum i 1946 var den så nedslidt, at
nen til kurs 40. Kommunerne overtog valget stod mellem statsovertagelse
en bane, hvor både rullende materiel eller nedlæggelse. Det blev det første.
og stationer havde været i drift i over De administrative forberedelser var
20 år uden modernisering og fornyelse. overstået i foråret 1948, og 1. april det
Desuden var sporet, der kun på korte år var en festdag på Slangerupbanen.
strækninger var udskiftet, allerede på Den dag kørte det første DSB-tog fra
dette tidspunkt slidt. Det alvorligste Nørrebro til Slangerup under æresporte
var dog, at man stod overfor en vigen- og ledsaget af orkestermusik og hurra-
de kundekreds, der hverken var tilfreds råb.
med service- eller prisniveau. For at statsbanedrift overhovedet skul-
Kommunerne investerede: Antallet af le kunne lade sig gøre, måtte der for-
tog blev udvidet betydeligt, billetpri- bedringer til, så DSB gik straks i gang
serne blev sat ned med 25 %, og der med tiltrængte moderniseringer. De
oprettedes syv nye trinbrætter, her- nedslidte og spinkle skinner blev ende-
iblandt Syvstjernen i Værløse. Investe- lig udskiftet, og strækningens forælde-
ringerne bar frugt i form af stigende de signalsystemer og teknik blev bragt
passagertal, men fra 1932 måtte kom- i overensstemmelse med statsetatens
munerne dække underskud på driften. forskrifter. Efter mindre end fem år
kunne hastigheden på Nørrebro-Farum
Anden verdenskrig således sættes op fra 45 til 70 km/t,
På få år forandrede verdenskrigen vil- idet DSB efterhånden havde disponi-
kårene for jernbanedrift fundamentalt. belt dieselmateriel til afløsning af de
Olie- og gummimangel kom til at bety- mindst 50 år gamle damplokomotiver,
de, at jernbanens gamle monopol på der i de første år efter overtagelsen
landtransport for en tid blev genopret- måtte klare trafikken. Privatbanens
tet. I løbet af få år blev Slangerupba- gamle vogne, der for de flestes ved-
nens godsmængde firedoblet, og per- kommende stammede fra 1906, kørte
sonbefordringen blev fordoblet. videre for DSB. Efterhånden blev de
Den voldsomme trafikstigning var udskiftet, men indtil 1956 kom de i
imidlertid en belastning for banen. De brug på store rejsedage.
nye diesellokomotiver kunne ikke køre
uden olie, og banens tilbageværende Slangerupbanen halveret
aldrende damplokomotiver måtte sup- DSB-overtagelsen gav anledning til
pleres med maskiner lejet fra andre forhåbninger om gennemgribende mo-

17