Page 15 - Årsskrift 1989 fra Historisk Forening Værløse

Til tømmeret anvendtes norsk fyrretræ
og til det udvendige snedkerarbejde,
vinduer og døre brugtes gråmalet ege-
træ. Vinduerne havde små blyindfattede
ruder, og de var forsynet med skodder,
der kunne lukkes for om natten.
Gulvbelægningen var overalt mur-
stensklinker, undtagen i stalden, hvor
der lå almindelige marksten, som fortsat-
tes i 2 alens bredde hele vejen rundt om
huset.
Mulighederne for at undersøge sko-
lens nøjagtige placering er forpasset,
men på en forløber fra 1814 til det senere
matrikelkort ses skolelodden, matr. nr. I
midt i byen, med signaturer for 2 huse,
hvoraf det sydligste må være det, som har Kortudsnit o. 1915 (ikke i mål).
efterladt det kraftige stenfundament, og
som i årsskrift 1964 omtales som lærer
Carl Severin Nielsens stald. I givet fald må ansvarlige lodsejere er blevet pålagt en
det nordligste hus langs Gadekærsuej være effektiv hegning mod skolelodden.
rytterskolen, hvilket iøvrigt også er i Tolv år senere får man andet at tænke
overensstemmelse med overleveringen. på i Lille Værløse skoledistrikt, da det
I forbindelse med udskiftningen af meste af byen brænder ned til grunden
Lille Værløse fik skoleholderen tildelt rundt om rytterskolen, der kun klarer sig
godt 12 tdr. land til græsning for sine igennem dette inferno takket være en
køer og får i Nørreskovmarken og med bedre konstruktion end de let antænde-
adgang fra landevejen mellem byen og lige stråtækte bindingsværkshuse. Det
Kollekolle. kan derfor godt undre, at såvel skolebyg-
I første omgang erklærer skoleholde- ningen som det tilhørende udhus ved en
ren sig tilsyneladende »fomejeta i forvent- brandtaxation i 1822 er beskrevet med
ning om, at lodden bliver indhegnet af stråtag, selvom det skete, at »bernene ved
bønderne, men et halvt år efter i 1782 deres leg og spil kaster sten på tagenefor at have
indsender han en klage til amtmand, ge- fornøjelse af samme stens nedrulning, hvilket
heimeråd Scheel Plessen over »det stykke forårsager tagstenenes istyhkerslagning«.
jord, Hjortemose kaldet, som blev mig afbender- Afløseren for rytterskolen forblev midt
neforeslået som en græsningsplads til mine kre- i byen, indtil den nuværende Lille Værlø-
aturer«. se skole kunne tages i brug i 1950. Endnu
Udgangen på det hele blev vel næppe i omkring 15 år blev de forældede skole-
som skoleholderen kunne forvente, men bygninger brugt til andet formål, men i
det lykkes ham dog at få udvirket fri ad- dag er der kun det røde murstenshus
gang til græsning i overdrevet (nuværen- tilbage, der blev bygget i 1890, og hvor
de Hareskovby) indtil 1790, hvor ord- de yngste klasser havde deres egen frø-
ningen bortfalder. Det sker efter, at de kenskole.

13