Page 20 - Årsskrift 1989 fra Historisk Forening Værløse

brænde, selv holde hus«. 3) bd. III, s. 115. degn Christen Wernsdorff gerådede på
Kravet var simpelt hen, at læreren vejen ud i et skænderi med skoleholde-
forstod sin katekismus, var tålmodig og ren og truede ham med voldsomme ord,
vant til at omgås bønderbørn, leve be- da han følte sig overdøvet i sangen af
skedent og iøvrigt lade sig lede af præ- ham. Flere pinlige scener opstod under-
sten. vejs, og under selve den højtidelige
Helt uden problemer gik det nu ikke. handling trængte degnen sig yderligere
Snart fulgte klager over, at børnene ikke ind på sin formodede banemand og 0-
lærte nok - især på rytterskolerne! Skole- verfusede ham så groft, at alene skole-
holderne fik skylden, og tanken om holderens rolige adfærd hindrede en ren
genindførelse af studenterlæreren gen- skandale. 4) s. 184 f.
opstod, men den blev dog aldrig fulgt op Henimod slutningen af 1700-tallet var
afhandling. Til gengæld strammede man degnens dage talte. Han var fortrængt af
kravene til skoleholderens kvalifikatio- skoleholderen, der efterhånden havde
ner. Med forordningen af 1739 blev det overtaget de fleste afhans embeder, såvel
bl.a. bestemt, at han inden ansættelsen kirkelige som verdslige. Det var skole-
skulle aflægge prøve for provsten og holderen, der under præstens ledelse
sognepræsten. kom til at stå som eksponent for den ny
H. F. Feilberg skriver i sit værk Dansk tid, der manifesterede sig i vedtagelsen af
Bondeliv således om den gamle degn i det skoleloven af 1814, den såkaldte almue-
sydvestjyske omkring første halvdel af skolelov, der blev grundlaget for skabel-
forrige århundrede.ucm sommeren var han sen af vor tids folkeskole. Degneembe-
»murmester«, om vinteren »skioolmæjster«, og derne blev formelt afskaffet, og skole-
ligegod var han til beggedele... Datidens lærere holderen overtog hvervet som kirkesang-
havde et arbejde, som nutidens vel knap forstår, er. Betegnelsen degn viste sig dog sejlivet
nemlig at skære penne, hvorfor en velsleben og anvendtes endnu flere steder i midten
pennekniv hørte med til deres atributter .. ,(L 7) s. af forrige århundrede.
261. Omkring 1790 grundlagdes de første
Omgangslærere anvendtes i de dele af lærerseminarier. En ny lærertype så dag-
sognet, hvor der ikke var oprettet skole. ens lys. I bondesamfundet betragtedes
Det var som oftest unge mænd, der om hans uddannelse og baggrund som im-
vinteren forestod undervisningen af ponerende, i borgerlige og akademiske
børnene på omgang i hjemmene, hvor kredse betragtedes han som en »halostu-
han også fik kost og logi samt en beske- deret røver.((
den løn af ca. 4 - 5 rdl. for en vinters Seminarierne havde forskellig grund-
arbejde. Ligesom skoleholderne var også holdning, som gav sig udtryk i bl.a.
omgangslærerne tit ulærde. Fra deres hvilke fag, der blev lagt vægt på. Fælles
stand rekruteredes efterhånden mange for dem alle var dog den kristelige grund-
duelige skoleholdere. holdning, efterhånden især repræsente-
Forholdet mellem degn og skolehold- ret ved de indremissionske og grundtvig-
er var ikke altid det bedste. Et eksempel ske livsholdninger.
herpå udspilledes under en begravelse i Under alle omstændigheder kom den
Saltum-Hune i 1780. Ved den lejlighed seminarieuddannede lærers virke til at
gik degn og skoleholder sammen, syng- betyde et vendepunkt i den pædagogiske
ende i spidsen for ligtoget på vejen til udvikling af børneskolen i landsbysam-
kirken. Den da allerede nervenedbrudte fundene. Med sin trods alt betydelig

18