Page 19 - Årsskrift 1989 fra Historisk Forening Værløse

sognet. 1787 blev hr. pastor Billeskov så- lødighed, som oftest ulærde, men dog i
ledes flyttet fra sit sogn Ølstykke til Sten- stand til at læse og skrive til husbehov. Da
løse grundet utilbørlig optræden over for godsejerskolerne blev oprettet i be-
sin degn. 4) s. 177f. gyndelsen af 1700, var holdningen den,
I 1739 fikDanmark sin første egentlige at nen skikkelig, ædruelig karl, som forstår sin
skolelov, baseret på de bedste intention- kristendom, Luthers liden katekismus og dens
er. Den blev udstedt af Christian VI, der forklaring ogkan læseogskrive ogregne!!var en
betragtede det som en velgerning i sin antagelig lærer. 3) bd. III, s. 114.
fars eksempel at lade oprette skoler over- Efterhånden som tiden gik, og ikke
alt i landet, for at »troens grund og salighe- mindst efter rytterskolernes oprettelse,
dens vej! kunne læres af alle børn på gjorde man den erfaring, at den ulærde
landet, også de fattigste. Som følge heraf skoleholder på mange måder var at
blev det fagene læsning og religion, der foretrække frem for studenten eller teo-
kom til at dominere. Kun de børn, hvis logen. Man fandt, at latin og akademisk
forældre kunne betale for det, fik skriv- baggrund ikke var nødvendige kvalifika-
ning og regning med i købet, forudsat at tioner for at undervise bondestandens
læreren magtede opgaven. Først med børn. Der lå også en mere praktisk over-
den næste store skolelov af 1814 bedre- vejelse bag, nemlig den, at akademikerne
des forholdene. var Ilde mindst dertil bekvemme. Af dem, som
For degnen derimod fik skoleloven af skikkelige er, skulle få antage den tunge lejlig-
1739 større betydning. Den tidligere om- hed at sidde i bondehus, selv hugge deres
talte degnelæsning ophørte, og i loven om-
taltes nu 3 slags lærere - degne, skole-
holdere og omgangslærere.
Førstnævnte var jo kirkelige embeds-
mænd, ikke sjældent med akademisk
uddannelse. De blev nu sat til at være
lærere i en børneskole, som de ofte måtte
skaffe hus til i deres egen degnebolig,
dette til trods for, at der i begyndelsen af
1700-årene var kommet gang i skolebyg-
geriet på landet. Mange degne søgte ved
at betale en substitut at undgå lærerger-
ningen, enten fordi de ikke ville, eller
måske fordi de følte, at de ikke kunne.
Nogle fandt, at de med deres akademiske
baggrund og dermed højere sociale sta-
tus var hævet over denne pligtudøvelse,
andre turde simpelthen ikke give sig i lag
med opgaven.
Skoleholderne var lærere, der i land-
sognene forestod undervisningen af
bønderbørnene. Ifølge skoleloven af
1739 skulle de aflaste degnene i under-
visningen af børnene. Deres baggrund »Den tilsmurte Skoleholder«, litografi 1872,
og uddannelse var af højst forskellig Illustreret Tidende.

17