Page 17 - Årsskrift 1989 fra Historisk Forening Værløse

degnen foruden sine vante embedsplig- degn. Men med enevældens indførelse
ter skulle varetage undervisningen af blev denne praksis utænkelig. I Danske
sognets ungdom i børnelærdommen ef- Lov indførtes en bestemmelse om, at
ter katekismen, den såkaldtedegnelæsning. degne »skulde tage deres kaldsbreve på embe-
Undervisningen fandt sted hver søndag i det af den, som rettighed haver at kalde og saa
kirkebyen og i de øvrige af sognets lands- overhøres af superintendanten, om de dertil er
byer på andre tidspunkter. dygtige(f.~) s. 45.
Fra 1598 skulle degnekaldet, i sogne Kaldsretten blev således kirkeejernes.
der lå tæt ved købstæderne, besættes af d.v.s. herremændene eller kongen, i
såkaldte lebedegne, hvorimod øvrige em- sidstnævnte tilfælde forvaltet af biskop-
beder var besat med sædedegne. d.v.s. fast- perne. Kandidaten til et degneembede
boende degne. skulle være student, have virket nogle år
Bestillingen som løbedegn blev vare- som skoleholder eller hører, og endelig
taget af latinskolernes lærere eller af de skulle han overhøres af biskoppen og
ældste disciple. Det var en ordning, som aflægge ed for denne, før kaldet blev
blev en ulykke for det sogn, hvor den hans.
stedlige degn - måske igennem et par Degnens væsentligste indtægt var det
menneskealdre havde været det samlen- kontante offer, som hver person i menig-
de midtpunkt, respekteret og måske let- heden efter evne erlagde ved de to store
tere at snakke med end præsten. Der højtider, jul og påske. I tilgift kom så
foreligger utallige klager over denne in- småindtægter i form af skillinger fra de,
stitution, om misligholdelse af embeder som var med i et bryllups- eller dåbsføl-
og om uduelighed. Årsagen til at anven- ge. Degnetraven. d.v.s. det korn som
de disciple til hvervet var, at man på den hver gård i sognet ydede, svarede til en
måde kunne støtte dem økonomisk. trediedel af præstens tiende. Endelig hør-
Efter en hård tur i vintervej r, er det te der til de fleste embeder et stykke jord,
ikke underligt, at en sådan stor skole- som degnen kunne dyrke og nyde ind-
dreng, når han endelig kom frem til tægt af samt for nogle embeders ved-
kirken, hurtigt faldt i søvn, og at præstens kommende fri bolig.
prædiken derved fulgtes af en højlydt Degnen i Galten og Vissinge sogne,
snorken fra degnestolen ! 3) bd. l, s. 211. Oluf Knudsen Horsens fik ialt 12 - 16
Der findes beretninger om løbedeg- tønder byg, og af hver helgård fik han til
ne, der var så umulige, at de end ikke jul to skæpper byg, et fårelår eller en gås
kunne synge de faste led afliturgien. Der foruden nogle store brød. Til påske en
er også overleveret beretninger om visse snes æg og noget brød. Halvgårdene slap
løbedegnes dårlige moral, som var en med at levere det halve. Lidt ekstraind-
belastning for befolkningen i almindelig- tægter kunne også falde af. Omtalte Oluf
hed og for ungdommen i særdeleshed. Horsens blev således imod betaling be-
Ved en forordning af 1660 blev løbe- troet at syne ligene af spædbørnene for at
degneinstitutionen ophævet, men der konstatere, om de var ligget ihjel! 31 bd.
skulle gå mange år, før den sidste af l, s. 212.
slagsen forsvandt ud af historien. Endnu Til trods for de skattelettelser, der
i 1759 lå der et løbedegnekald til latin- fulgte med ved at tilhøre den gejstlige
skolen i Århus! stand, var degnenes 'økonomiske forhold
Fra gammel tid havde det været me- som oftest ringe eller i det mindste
nighedens privilegium at vælge deres usikre. Afkastet afhang af antal gårde i

15