Page 11 - Årsskrift 1989 fra Historisk Forening Værløse

De ældste skoler iVærløse

af Bent Damsgaard-Sørensen

Efter reformationens gennemførelse i voldt adskillige kvaler at klare denne
Danmark i 1536 skulle der bogstavelig omvæltning i deres hverdag, thi for dem
talt skabes en ny samfundsorden baseret har der også i mange tilfælde været tale
på den lutherske tro, og det blev naturligt om en omskoling, der blev strengt over-
nok kirkens opgave på statens vegne, våget af den ny tids biskopper: IRoskilde
fordi budskabet skulle ud til hver eneste stift således af den reformivrige Peder
krog afIandet. Kirken var og blev sognets Palladius, hvis visitatsbog er bevaret, så vi
absolutte midtpunkt, hvortil man søgte kan få et ganske godt indtryk af hans
livet igennem. formaninger til menigheden.
Det formelle grundlag for reformar-
bejdet eller omskolingen forelå allerede i
1537 i form af den såkaldte kirkeordi-
nans, eller Den rette ordinans, som den Degneskolen i
kom til at hedde i 1539 efter oversættel- Kirke Værløse
sen fra latin til dansk. For sognets gejst-
lige, præsten og degnen, har det nok
I det daværende Værløsernagle sogn var
det i overgangstiden hr. Elias, uden tvivl
en præst af nden gamle skole«, der sam-
men med sin degn fik ansvaret for det
kirkelige arbejde, og herunder også for
undervisningen af sognets unge i den ny
og rette tro. Vi har ingen viden om,
9l (En @t~inatlt1, hvordan det spændte af, men det er
~u>orle~"6~ircfc: sikkert gået meget trægt med indlæring-
tlenften fkal bJL, en.
b~&"bi l"Danrnarcfs oe Sjællands Stifts Landebog fra 1567 for-
flor!tfs r~erl ocbe ~er" tæller os om kirkens, præstens og deg-
tu~~ørne tilelefw~ nens jordbesiddelser i sognet, og ikke
ee l)olffm.
* ~ar e!fm glib; byrb* overraskende nævnes præstegården og

M. D. XXXVIl. degneboligen (degnestavnen), altså de
gejstlige tjenesteboliger. som begge har
ligget i nærheden af kirken fra gammel
tid. Derimod får vi ikke noget at vide om
en egentlig skole, hvilket også ville have
været ualmindeligt kun 30 år efter refor-
mationen. Degnelæsningen klarede man
andre steder i sognet.
Kirkeordinansen 1537-39. Titelblad til den danske Vi skal helt frem til slutningen af 1700-
udgave. tallet, før vi kan få en klar fornemmelse

9