Page 36 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

stenøkser også er brækket under anvendel- ning med flintøkser, her tænkes bl. a. på
sen. Kammerherre Sehesteds huggeforsøg (Ar-
Derfor ændrede jeg følgende: Mellem chæologiske Undersøgelser, Sehested
skaftet og øksehovedets smalsider, hvor 1884.) og Dravedforsøgene (Draved, Axel
øksehovedet spænder i skafthullet, lægges Steensberg, 1979).
læderstykker ind. Disse kan ved at lade sig Den egentlige mening med mit træar-
sammentrykke forskelligt på fladen, ud- bejde med flintøkser var, at studere slid på
ligne evt. ujævnheder på øksehoved og og nedslidning af flintøkser, herunder op-
skaft, og derved give en bedre kontakt skærpning af ødelagte ægge, for til sidst at
imellem disse. Derved afbødes vibratio- sammenligne mit materiale med de origi-
nerne noget. Derudover ændrede jeg hug- nale, stærkt brugte, fundne økser.
gemåden fra v-snit til u-snit. Disse ændrin- Jeg ønskede derfor at udføre et større
ger er sandsynligvis grunden til, at jeg ikke relevant arbejde med økserne. Det blev
har brækket en økse, siden jeg foretog æn- meget naturligt til, at jeg skulle rekonstru-
dringerne i 1982, og jeg har hugget tøm- ere en stenalderbondes langhus fra yngre
mer i mange timer siden dengang. stenalder, og det fund, der skulle ligge til
Efterhånden lærte jeg også at anvende grund for projektet, valgte næsten sig selv,
flintøksen på den for dette redskabs rette fordi der på det tidspunkt, hvor jeg plan-
måde.]eg synes nu, at den fungerer ganske lagde arbejdet (1981), ikke var så mange
udmærket, men giver lidt mere ømhed og udgravninger af stenalderhuse, der for det
træthed i hånd og arm, end ved arbejde første omtalte så tilpas meget om stenalde-
med jernværktøj, da den lidt stumpe æg- rens huse, at det var muligt at lave en
vinkel giver noget mere tilbageslag. Det er rekonstruktion af huset, samt hvor det helt
også som om, der skal hugges med korte klart var et beboelseshus, det drejede sig
seje træk med brug af underarmens mus- om. Så derfor blev det et af de 3 udgravede
kler, og ikke med store sving som med hustomter fra Myrhøj i Vesthimmerland,
jernøkser. (Jeg har fået at vide af folk, som der blev udgangsmaterialet for rekon-
har set mig arbejde, og som har rejst i New struktionen. (Udgravningen er beskrevet i
Guinea, hvor der for ikke mange år siden KUML 1972, af udgrave ren Jens Årup
stadig blev anvendt stenøkser til træfæld- Jensen).
ning, at min arbejdsmåde er helt den Der blev så lavet tegninger og model af
samme, som de oplevede i New Guinea.) huset i 1:10. Dette materiale blev gennem-
Men naturligvis skal man hele tiden diskuteret med udgraveren, for at høre om
være opmærksom på sit arbejde, da et en- noget stred mod det, der blev observeret
kelt fejlrettet hug kan give skår eller brud ved udgravningen, men alt blev godkendt.
på øksen. Man skal også lære at hugge (Forarbejdet er omtalt i "Stenalderbon-
mere stejlt på træet, end det er nødvendigt dens langhus" af N.H.K.,1982). Der blev
med en jernøkse. nu indkøbt egetømmer fra den nærlig-
Alle disse ting skal trænes over længere gende skov, og endelig kunne det spæn-
tids huggearbejde, før man kan påbegynde dende byggeri tage sin begyndelse.
forsøg eller bedømmelse af flintøksernes Før jeg gik i gang med arbejdet, havde
brugbarhed, og dette er grunden, til at jeg taget afstøbninger af de retøkser, hu-
mange tidligere huggeforsøg med flintøk- løkser og mejsler, der skulle anvendes ved
ser har givet fejlagtige resultater. Man har arbejdet, i silicone gummi, for senere at
anvendt personer med kendskab til at ar- kunne sammenligne de slidte økser med de
bejde medjernøkser, men uden særlig træ- ubrugte. Ligeledes blev øksehoveder, samt

34