Page 35 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

Det kan enten være meget lavt, så man man udregner forbruget af mandtimer, er
ligger på knæ for enden af stenen og bøjer det stort set ens ved begge metoder.
sig indover med overkroppen under slib- Mine forsøg viste, at man ved godt ar-
ningen og det;ed har mulighed for at bejde og alt efter slibemåde, slibesten og
bruge hele kropsvægten ved slibningen; økseflintens hårdhed kan fjerne 10-15 g
andre foretrækker slibestenen placeret så flint fra øksen pr. mandtime. Ligeledes vi-
højt, at man under slibningen står ved si- ste forsøgene, at man for at slibe en flint-
den af slibestenen. Det må bero på den, der økse af normal størrelse og af rimelig god
skal gøre arbejdet. Det gælder om at kunne tilhugning, skal fjerne ca. 100-200 g flint
lægge flest kræfter og størst mulig vægt i under slibningen. Det giver ved alminde-
slibearbejdet for at opnå den største effek- lig udregning, at slibetiden for flintøkser
tivitet under arbejdet. vil ligge fra 7 timer til op mod 20 timer.
Før man starter, må man sørge for at Inden for dette interval lå slibetiderne for
have en krukke med vand klar ved siden alle de økser, jeg har slebet under mine
af slibestenen, der under hele slibningen forsøg, og det er ret mange.
skal holdes våd for at modvirke, at slibestø- Slutslibningen af øksens æg kan foregå
vet pakker sammen på stenen og gør den med en finkornet sandsten eller på skifer,
glat og mindre egnet til slibning. Man gri- hvor øksens æg bliver meget blanksleben.
ber så med begge hænder om øksen og
fører den frem og tilbage over slibestenen
i øksens længderetning og under størst Træarbejder med
muligt pres på øksen mod stenen. Det er flintøkser.
et ret anstrængende arbejde, og man må
ofte lave små hvilepauser under arbejdet, Den første retøkse, jeg startede træbear-
og mere end 2-3 timers effektiv slibetid pr. bejdning med, holdt ret længe, velsagtens
dag kunne jeg ikke opnå, selv efter lang på grund af, at jeg var ret forsigtig i starten,
tids træning. I arbejdstiden derudover var dajegjo havde brugt megen tid og kræfter
jeg for træt og kunne derfor ikke udøve for at lære at fremstille disse økser, samt
pres nok, og derved ville slibningen ikke på at slibe dem, men da denne forsigtighed
blive effektiv nok. Ved alle slibeforsøgene fortog sig, brækkede øksen pludselig, og
målte jeg slibetiderne med stopur, så jeg det samme gjorde et par økser mere, lige
kunne udelade alle pauser og lignende, og efter hinanden. Nå, på denne måde kunne
derved fikjeg målt, hvadjeg kalder effektiv det jo ikke fortsætte, da jeg så snart ville
slibetid. have opbrugt min beholdning af færdigs-
Nogle af de originale økser viser i de lebne økser. Så efter nærmere eftertanke,
grove slibespor nogle meget kraftige slibe- kom jeg til det resultat, at bruddene skete
striber, som kun vanskeligt lader sig frem- som følge af min arbejdsmåde. Jeg havde
stille ved at trykke på øksen med hæn- hugget tykke stammer over, ved at lave et
derne under slibningen. Arkæologen Bo snit i v-form. Men når dette snit blev dybt,
Madsen har lavet forsøg med nogle indret- kunne det næsten ikke undgås, at siden af
ninger, hvor man under slibningen kan øksehovedet eller skaftet, hvor dette oms-
belaste øksen med ekstra vægt, hvorved lutter øksehovedet, ramte siderne i v-snit-
slibestriberne blev kraftigere (beskrives i tet; det gav tværgående vibrationer, og
'Journal of Danish Archaeology" 1984), disse bevirkede bruddene, som alle lå på
men herved skal der også være flere perso- stedet, der er markeret på tegningen. løv-
ner, der medvirker ved slibningen, så hvis rigt et sted, hvor mange af de originale

33