Page 40 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

og således kun var et kort glimt fra en Naturligvis kan en formodnig om en
svunden storhedstid. helt anden nærliggende slægtsgård, der
Graven kan beskrives som en usædvan- indtil dato ikke er erkendt, ikke afvises,
lig smukt opført grav i to skifter munkesten men det eneste holdepunkt for denne teori
formet efter legemet af den afdøde og med er et skattefund gjort i bakkehældet vest
et særligt rum til hovedet. 12 store tegl- for Værløse kirke i 1929 (se årbog 1942)
stensfliser (30,5 x 26,5 x 7 cm.) med affa- bestående af en lerkrukke indeholdende
sede kanter foroven og forneden var parvis 338 mønter hovedsagelig fra Svend Estrid-
som sadeltag anbragt i hele dens længde. sens tid Cl047 - 1076).Der er trods alt flere
Et velbevaret skelet af en mand i moden holdepunkter i Hvideslægtsteorien, og
alder og med en højde på 172 - 175 cm. som vi nu skal se, er der ligefrem en ganske
var eneste indhold i graven, men placerin- god mulighed for at få det bekræftet.
gen i kirkens tagdryp og en stærk lighed Henved 14 år efter fundet i Kirke Vær-
med kongegravene i Set. Bendts kirke i løse finder der en gravning sted i Kloster-
Ringsted lod ane, at manden var af fornem kirken i Sorø, der som bekendt var Hvide-
slægt, og det var nærliggende at tænke på slægtens mest fremtrædende medlemmers
Hvideslægten, som på den tid ejede meget gravkirke. (Se Skalk nr. 6 - 1970).
gods i Nordsjælland, blandt andet Knar- Blandt resultaterne ved denne gravning
drupgård, hvorfra afstanden i lige linie til er der i det mindste to ting, der er af stor
kirken er 2,5 km. interesse for en sammenlignende bedøm-
melse af Værløsegraven og Hvideslægts-
gravene.
For det første viser de antropologiske
undersøgelser karakteristiske familiære
træk i kraniets baghoved på samtlige per-
soner, der blev fremdraget ved undersø-
gelsen i Sorø, og en efterundersøgelse af
Værløsemanden ville derfor være et godt
bidrag til problemstillingen.
For det andet er de paralleller, man kan
drage tilJohs. Marsks og Esbern Snerlings
kister nok en nærmere opmærksomhed
værd, da her er tale om helt identiske grav-
typer.
I betragtning af slægtens navnkundig-
hed og betydelige rolle i vor tidlige midde-
lalderhistorie hæver interessen for et af
dens medlemmer sig udover det lokalhi-
storiske, men som det senere vil fremgå, er
en gren af slægten først og fremmest af
lokalhistorisk interesse. Og hvis man vil
sandsynliggøre et sådant slægtskab med
manden i Værløse graven, er som tidligere
nævnt Knardrupgård en lokalitet, der næ-
Den åbnede romanske grav med skelet af en mand i en
moden alder. Foto: Berlingske Aftenavis (Week-end avi- sten tilbyder sig selv og på en særdeles
sen). gunstig måde, idet man ved at se nærmere

38