Page 41 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse
P. 41

på dens ejerforhold indenfor Hvideslæg-  Ulsigs: "Danske Adelsgodser i Middel-
          ten kun kommer til at stå med een person  alderen". Af denne skaljeg kort videregive,
          som den sandsynligste, nemlig Peder Eb-  uden at gå i detaljer, de for mig mest iøjen-
          besen, død 125? - ingen før og ingen efter  springende oplysninger, der for vor egn og
          - da tidligere generationer er begravet i  for den interesserede må være en opmærk-
          Sorø, og i tiden efter Peder Ebbesens død  somhed værd.
          er Knardrupgård  Krongods.              Hvis man betvivler Hvidernes ejerfor-
            Om Peder Ebbesens egen person er den  hold for dels Værløse dels egnen som hel-
          almindelig kendte litteratur tavs, men at  hed, fremstår det klart, at Erik Ulsig her
          hans familierelationer har været af de bed-  henviser til Poul Nørlunds opfattelse af
          ste, aner man ved visheden om, at hans  Sune Ebbesen som den godsrigeste af Hvi-
          søster Benedicte blev gift med kong Sver-  deslægten (bl.a. omkring Knardrup), samt
          ker af Sverige, og hans fader, der hørte til  at denne er godsrigere end nogen slægt el.
          de anseteste mænd, var i det broderskab af  enkeltmand senere hen i middelalderen.
          stormænd, hvis navne er optegnede i Val-  Det var, stadig iflg. Erik Ulsig, knap mu-
          demarsjordebog.  Når man herudover ved,  ligt at drage et skarpt skel mellem denne
          at Abbed Vilhelm i Æbelholt priste hans  høvdingeklasse  og kongeslægten.  Sune-
          fader i høje toner for dennes ædelhed og  sønnerne kunne endnu i 1208 føre deres
          fromhed, kan gravens karakter og place-  egen udenrigspolitik i Sverige, hvilket ko-
          ring måske lade sig forklare i den gravlag-  stede Ebbe Sunesen og hans broder Lars
          tes hele miljømæssige baggrund.       livet i slaget ved Lena (mellem Vanern og
            Når jeg skriver "ingen før og ingen efter  Våttern) i deres eget private felttog.
          Peder Ebbesens død, da tidligere generati-  Det står ligeledes fast, at Lille Værløse
          oner er begravet i Sorø", bør det retfærdig-  også var i Hvideslægtens strøgodsbesid-
          vis nævnes, at Peder Ebbesen efterlod sig  delse, og Erik Ulsig nævner efter en gen-
          to sønner og en datter ved navn Torben -  nemgang af Hvidernes  godskompleks i
          og Peder Pedersen samt Cæcilie Peders-  Uvelse, Lynge og Ugerløse sogne følgende:
          datter, men disse arvinger fratage s Knar-  "løvrigt kan tilføjes omfattende besiddel-
          drupgaard som forbrudt gods i Nyborg-  ser syd for Mølleåen, hvor vel endog cen-
          dommen 1287, der er en følge af konge-  tret har ligget (nemlig Knardrup), men vor
          mordet på Erik Klipping i 1286, og Knar-  Viden er her fragmentarisk".
          drupgaard ejes herefter af Erik Menved for  Det skal understreges, at hensigten med
          senere at overgå til et Cistercienserkloster  denne artikel ikke er at postulere perso-
          oprettet af Christoffer d. II 1326.   nens identitet, men på den anden side me-
            Mange vil forbinde Hvideslægtens hi-  ner jeg, at det ikke er udpræget dristigt
          storie med en helt anden egn her på Sjæl-  udfra de kendsgerninger, der foreligger i
          land, og det har absolut sin betydning in-  egnshistorien såvel som i gravens tilsyne-
          denfor de første 3 slægtsleds vedkom-  komst og hele karakter i sin kronologiske
          mende. Her kan nævnes: Skjalm Hvide,  sammenhæng, at pege på, at antagelsen
          Asser Rig, Esbern Snare og sidst men ikke  har en yderst rimelig baggrund.
          mindst Absalon. Men hvis man ser nær-  Litteraturhenvisning:
          mere på den af Skjalm Hvides sønner, der  Dansk Biografisk Leksikon (3. udg. 1979-84)
          blev ejer af Knardrupgaard,  nemlig Ebbe  Trap: Danmark
                                                Vilh. Lorentzen: Fra Fr.borg Amt - Årb. 1949
          Skjalmsen, er de oplysninger om slægten
                                                Erik Ulsig: Danske Adelsgodser i Middelalderen
          i denne linie (slægten Galen) som tidligere  Hans Stiesdal: Skalk 1970 nr. 6
          nævnt ikke uden stor lokalhistorisk inter-  Roar Skovmand: Årb. 1942 f. nord.Oldk. og hist
          esse. En vigtig kilde, blandt flere, er Erik  Ernst Verwohlt: Heraldisk Tidsskrift. Bind 5 nr. 49-
                                                  50.                             39
   36   37   38   39   40   41   42   43   44