Page 34 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

den sidste fine slibning. Man kan kalde 10%, kalifeldspat hårdhed 6, sur plagiok-
disse tre slibemåder: den grove, den fine las hårhed 6 og et eller flere mørke mine-
og hvæsningen. raler, blandt hvilke biotit er almindeligst,
I den gamle arkæologiske litteratur kan hårhed 2, men også lys glimmer hårdhed
man læse, at slibning af flint har været 2 eller hornblende hårdhed 5-6, sjældnere
meget tidrøvende. Dog lavede allerede i pyroxen hårdhed 5-6 og muskovit hårdhed
1881 Kammerherre Sehested forsøg med 2 forekommer. Det giver en gennemsnitlig
slibning af originale uslebne økser fra ste- hårdhed på granit på ca. 5,4.
nalderen. Han foretog enkelte slibeforsøg, Sandsten er opstået af sand ved sam-
hvor han bl. a. viste, at der ikke skal bruges menkitning. Bindemidlet kan være kisel-
sand Då slibestenen. rn en a·kp rlp~to min- syre, kalkspat, lersubstans og jernforbin-
dre kan man i de fleste bøger om emnet delser. De fleste sandaflejringer består
læse, at det skal man bruge. Sehested overvejende af kvarts. Jo længere trans-
mente udfra sine forsøg, at det vil tage en portvejen er,jo mere nærmer sandaflejrin-
mand 36 timer at slibe en økse. gerne sig til at blive rent kvartssand.
En af de første, der her i Danmark be- Kvarts er mere modstandsdygtigt mod slid
gyndte at lave forsøg med fremstilling af og forvitring end de fleste andre mineraler.
stenalderens flinteredskaber, var Anders Desuden kan forekomme feldspat, glim-
Kragh fra Gjøl i Jylland, se bogen "Mand mer og alle mulige andre mineraler, dog
og flint" 1964. I bogen beskriver han for- oftest kun i ringe mængde. Bestanddelen af
søg på at fremstille firesidede flintøkser. kvarts i sandsten indgår med ca. 93% med
Slibningen foretog han på roterende mo- hårdhed 7, de øvrige bestanddele er altså
derne slibesten, da han mente, at den rig- ca 7% med hårdheder fra 2 - 6, dette giver
tige metode med fastliggende slibesten en hårdhed for sandsten på ca. 6,5. Røde
måtte være alt for tidrøvende. sandsten (prækambrium) er efter oprindel-
For at få en god slibning, drejer det sig sen ofte ørkensandsten, men kan tillige
om at benytte den rigtige stenart som sli- vise tegn på transport i periodiske vandløb
besten. Sehested brugte i sine forsøg altid og aflejringer i fladvandede søer; eksemp-
granitsten til den grove slibning. Efterhån- ler er Dalasandsten fra Sverige og Neksø-
den er man vel nok kommet til den ansku- sandsten fra Bornholm. Hvid eller mørke-
else, at slibesten af sandsten har været mest grå hård sandsten (kambrium) med stærkt
brugt. Den mest effektive stenart vil være afrundede korn opstår af sandstrand, eks-
den, der kan give flinten mest modstand, empel herpå er Balkasandsten fra Born-
den sten med den højeste hårdhedsgrad. holm.
Man kan derfor undersøge, hvad de to Af hårdhed stabellen ser man en ret stor
stenarter består af, og hvilken hårhed de forskel på granit og sandsten, en forskel
hver især har. der altså viser sandsten som den hårdeste,
Granit er dannet i bjergkædernes rod- og dermed den bedste slibesten.Jeg har til
zoner, dels ved hel eller delvis smeltning mine forsøg anvendt både granit og sand-
af dybt begravede sedimentære og vulkan- sten, men fandt også, at sandsten var bedst.
ske bjergarter, dels ved indtrængen af gra- Selve slibearbejdet foregår på følgende
nitmagma fra endnu dybere liggende dele måde: Man udvælger sig først den sten,
afjordens skorpe eller fra dens kappe. Ho- der skal fungere som slibesten, den skal
vedbestanddelen i granit er kvarts, ca. have en forholdsvis flad side, hvorpå slibe-
50%, med en hårdhed på 7, derudover fladen skal være. Denne sten klodses op, så
indgår følgende bestanddele med hver den ligger stabilt med slibefladen opad.

32