Page 29 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse
P. 29

selbeslag, rem og bæltespænder med dy-  (lO). Men den vigtigste oplysning, som
           reornamentik, samt i få tilfælde et enkelt  netop dette sværd giver, er imidlertid sim-
           lerkar (9).                           pelthen dets tilstedeværelse  i Værebro Å
             Værebro sværdet er et løsfund og kan  på Sjælland. Vi kender denne våben type
           ikke sættes i forbindelse med en grav eller  fra jyske, skånske og frem for alt born-
           andre forhistoriske anlæg. Sværdet kunne  holmske fund, men hidtil er ingen sikre
           tolkes som et offer udfra dets fundsted. Vi  sjællandske fund med enæggede sværd af
           har fra hele oldtiden vidnesbyrd om ofrin-  type R 498 blevet publiceret (ll). Herved
           ger i åer, moser og andre vådområder af  er det fastslået, at typen findes på Sjælland,
           forskellige oldsager - i særdeleshed våben  hvilket også ville være mærkeligt andet!



            Noter:
           (I). Efter O. Rygh 1885. Kat. nr. 498.  Storkhanen Attila (død 453 e.Kr.) hærgede de store
           (2). Type R 498 findes i størst antal i Norge og på  dele af Europa i det 5. Årh. De "traditionelle"  romer-
            Bornholm. Udenfor Skandinavien kendes typen i en-  ske og germanske hære kunne kun sjældent modstå
            kelte eksemplarer fra Finland og Sydøstengland. Ve-  dem. Netop Hunnernes  fremtrængen  satte for alvor
           del 1886. fig. 263 og 308, Petersen 1919, Grieg 1923.  gang i de store folkevandringer; men med Attilas død
            s. 20, Olsen 1945. s. 27-31. Se iøvrigt litt. liste.  begyndte Hunnernes hære at opløses p.g.a. mangel på
           (3). III. 2. fig. l: Schmalsax. Kendes ikke med sikker-  enighed og militær organisation.
            hed fra danske fund.                  (8). Her skal som et eksempel nævnes Kyndby-rings-
            Ill. 2. fig. 2: Breitsax. Ingen ægte breitsaxer kendes  værdet (dateret til fase 2).Sværdet blev i 1952 fundet
            med sikkerhed fra danske fund. Der findes dog lokale  i grav 2 (jordfæste under flad mark) ved Kyndby i
           efterligninger:                        Nordsjælland. Sværdet er afbilledet i fig. 685 i Poli-
            Nørre  Sandegård  grav 5 Bornholm.  C 10279-84.  tikens 'Jeg ser på oldsager". Ørsnes 1956. s. 69 ff.
           Stein 1967. s. 398. Kat. nr. 364. Taf. 73,1. Dat. fase  (9). Der kendes knap halvfems våbengrave fra yngre
            2.                                    germanertid i Danmark og Skåne. Langt hovedparten
            Bækkegård grav 27 Bornholm. C 2359. Kan være  er fladmarksgrave eller lave høje med jordfæste. En-
            mulig langsax. Vedel 1886. s. 379. fig. 310. Dat. fase  kelte brandgrave  kendes fra specielt Jylland  og en
            l.
                                                  enkelt på Sjælland: Lellinge ved Køge. C 2017-20.
            III. 2. fig. 3: Langsax med to riller. Enkelte sikre fund  M.h.t. dyreornamentik,  se Ørsnes 1966.
            med importerede  eksemplarer  kendes:  (10). Den i note 3 omtalte langsax C 6373 blev ved
            Oldenburg. Sydslesvig.jordfæstegrav  under Hedebys
                                                  opmudring  af Nørreå ved Fladbro i Jylland fundet
            forbindelsesvold. Stein 1967. s. 353. Kat. nr. 276. Taf.  sammen med en gruppe tveæggede sværd m.m. af en
            72,2. Dat. fase 2-3, evt. tidlig vikingetid.  fornem kvalitet - også formentlig importerede. Fun-
            Løsfund af damaskeret  langsax fundet ved opmu-
                                                  det må som helhed betragtes som et samlet offer.Fun-
            dring af Nørreå ved Fladbro. Viborg amt i Jylland.  det er dateret til fra omkring år 800 til midten af det
            C 6373.
                                                  9. Årh.
            Hertil  kommer en gruppe  lokale efterligninger  af
                                                  (11). Den i note 9 omtalte brandgrav  fra Lellinge
            langsaxe. F.eks.:
                                                  indeholdt  et enægget yngre germanertids  sværd, -
            Kannikegård grav 196 Bornholm. Vedel 1886. s. 339.
            fig. 264. Dat. fase 2-3, evt. tidlig vikingetid.  formentlig af type R 498. Desværre er kun fragmenter
                                                  af sværdet blevet fundet og en nøjagtig typeinddeling
           (4). Grieg 1923. s. 28-32. Gjessing 1934. s. 81 og Olsen  kan derfor ikke foretages.
            1945. s. 22.
           (5). Se Grieg 1923 som helhed, men også Petersen  Litteratur liste:
            1919. s. 55 ff. og Gjessing 1934. s. 69. Evt. Bohner
            1958 (scramasaxer).                   Brøndsted. J.  Danmarks Oldtid III. 2. udg. Kbh.
           (6). Et førromer-romertids  enægget sværd kan bI. a.  1960
            ses afbilledet i Politikens "Jeg ser på oldsager" fig.  Bohner. K.  : Die  Frankisehen  Alterturrier  des
            535. Se evt. også Brøndsted  1960. Bind III.  1958  Trierer  Landes.  Bd. I-II.  Germ.
            (7). Hunnerne var et asiatisk rytterfolk bevæbnet med  Denkmåler der Volkerwanderungs-
            korte enæggede sværd og specielt bue og pil. Under  zeit. Berlin.

                                                                                    27
   24   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34