Page 31 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

da der var for langt imellem de store og
brugbare stykker. Fremskaffelsen af bruge-
ligt flint har sikkert altid været et problem
for stenalderens flinthåndværker (som det
er for os, der har genoptaget det gamle
håndværk). De større stykker flint vi af og
til kan finde og opsamle rundt omkring,
liggende frit fremme på markerne, i bøn-
dernes stenbunker og lignende steder, er
ødelagt for flinthåndværkeren ved, at flin-
ten har optaget vand og derefter er frost-
sprængt i vintrene gennem tusinder af år. Stevns Klint, hvor det mørke flintlag tydelig ses
Jeg har haft flint liggende frit fremme ude
gennem 5 år, men i denne periode er der ning påbegyndes. Denne første bearbejd-
ikke sket skader på flinten, og den var lige ning foregår med en hånds tor sten af f.eks.
så brugelig efter denne behandling, som da flint, granit, kvartsit eller lignende. Til så-
den blev udlagt, så ødelæggelsen sker altså danne slagsten vælges en sten med en af-
over en meget længere årrække. Det vil rundet, langagtig form og en diameter på
altså sige, at skulle god flint skaffes, kunne 8-15 cm.
den hentes fra de ved visse strande lig- Med denne slagsten bearbejdes de ud-
gende kridtklinter, hvor flinten ligger i lag valgte flintstykker med direkte slag, såle-
i kridtet. Erosionen af disse klinter bevir- des at flintstykket ender med en langstrakt
ker, at der af og til styrter stykker af kanten kasseform. Denne del af arbejdet foregår
ned, så flintblokkene kan opsamles, hvor med ret kraftige slag, der tager store skiver
de er faldet. af. Der arbejdes forholdsvis hurtigt. Mis-
Andre steder måtte man grave sig ned lykkes et stykke, eller er der fejl, fossiler,
til kridt/flint-lagene, hvor de fandtes nær hulrum eller andet i flinten, kasseres det,
overfladen i undergrunden. Det var et be- og et nyt stykke påbegyndes. Der er rigelig
sværligt arbejde med oldtidens enkle gra- flint på pladsen, og sådanne kasserede
veredskaber. I yngre stenalder blev der så- stykker findes ofte ved flintestederne. Må-
ledes drevet regulær minedrift efter flint. let er at finde og tillave så mange som
Sådanne miner med underjordiske gange muligt af disse halvfabrikata (planker),
er her i Danmark fundet bl. a. ved Bejse- mens man er på ressourcestedet.
bakken nær Ålborg og ved Hov i Thy. I princippet slås der først et afslag fra
Til mine forsøg har jeg hentet senonflint bredsiden, dernæst fra smalsiden og igen
fra Stevns Klint, hvor kvaliteten er ret god fra bredsiden og så fremdeles. Ved denne
og forekomsten rigelig. zig-zag hugning dannes den første økseæg,
og man undgår at skulle trimme slagflade-
kanterne for hvert slag, idet øksesømmene
En flintøkse bliver til. nu danner rigelig og god basis for kom-
mende slag. Allerede på dette tidlige sta-
Arbejdet starter på ressourcestedet med at dium i fremstillingen er afslagene "typi-
finde og udvælge flintstykker af passende ske". De genkendes først og fremmest ved
størrelse, form, samt med et udseende, der de rester af øksesøm, der er tilbage på slag-
giver indtryk af, at kvaliteten også er god. fladeresten. Mange af afslagene er dækket
Disse flintemner samles, og en bearbejd- med cortex. De store afslag fra bredsiderne

29