Page 33 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

Således fortsætter arbejdet til den øn- tage. Jeg måtte i starten ligefrem tvinge
skede økseform er nået. Inden øksen gøres mig selv til at gøre det hele anderledes,
helt færdig, tildannes øksens æg ved di- ellers blev den økse, jeg arbejdede på,
rekte slag med t;n hjortetakskølle. Derefter pludselig tyndnakket alligevel. Dette for-
"pudses" øksen af, og sømmene langs de 4 talte mig tydeligt, at her var måske en af
kanter rettes ind og pyntes med små fine grundene til, at flintredskabernes type og
afslag, samt ved afpresninger med lang form i lange perioder ikke har større æn-
sprods fra hjortegevir. dringer. Øksesmedens uddannelse var så
Dette stadie fra planke til rå økse vil målrettet på et produkt, at han helt natur-
normalt fra 1-2 timers arbejde, alt efter ligt hver gang lavede den samme form, og
flinten s kvalitet og plankernes tilhugning. hvis han skulle skifte, måtte næsten en helt
Det her beskrevne arbejde ville i stenalde- ny uddannelse til eller i hvert fald en om-
ren have været udført af en særligt uddan- skoling, og derfor skulle der stærke grunde
net håndværker, da det tager flere år at eller nytilkomne flintesmede med nye
lære at beherske dette håndværk, og derfor ideer til, for at formen skiftede. Dette er en
ikke kan have været hvermands arbejde. viden og erfaring, man først erhverver og
Dette bekræftes også af, at der findes plad- forstår, når man selv har prøvet det.
ser, hvor der specielt har været fremstillet
økser, endda mange, men uden bo- Slibningen
pladsrester, det vil sige, hvor flintesmeden
en tid har haft arbejdsplads. Ligeledes Med en hårdhed der tangerer en ædel-
træffes ofte økser, der efter brud er forsøgt stens, synes det i vore dage at være en
repareret af ejeren, og denne reparation er vanskelig og meget langsommelig opgave
tydeligvis udført af en person, der ikke for- at skulle slibe flint. Men stenaldermanden
står sig på øksehåndværket. kendte ikke til hårdhedsgrader, så han be-
En interessant erfaring vedrørende øk- gyndte bare at slibe. Han fik slebet i tu-
setyper fikjeg efter den første periode med sindvis af økser, så man i dag nok kan
træning i arbejdet med fremstilling af 4-si- undre sig over, at han i det hele taget
dede økser. I denne første periode arbej- kunne nå at slibe så mange. Men hvis man
dede jeg udelukkende på at fremstille ser på varigheden af yngre stenalder, er de
tyndnakkede økser. Det blev på dette tids- godt 2000 år trods alt et stykke tid, der
punkt klart, at jeg skulle anvende mine kunne slibes mange økser i.
økser til bygning af en rekonstruktion af Ved at betragte de originale slebne flint-
stenalderbondens langhus fra dolktidens økser ser man med al tydelighed, at sten-
begyndelse (Myrhøjfundet), Da man i aldermanden ikke alene havde forstået at
denne periode afstenalderen fremstillede fremstille et effektivt redskab, men også et
og anvendte tyknakkede flintøkser, var det smukt og dygtigt lavet stykke kunsthånd-
dermed klart, at jeg måtte skifte over til at værk.
arbejde på at fremstille tyknakkede økser. Ved at se nøje på slibningen af de gamle
Og nu kommer det interessante: det var økser ses 3 forskellige typer slibespor, fra
mig næsten umuligt at skifte fra tyndnak- de forskellige slibernåder. En, der har efter-
kede til tyknakkede. Økseris form hænger ladt slibespor som grove striber i længde-
så nøje sammen med arbejdsmetode og retningen, oftest parallelle og tydligst på
teknik, at metode og teknik måtte skiftes bredsiderne. En, der har slebet den buede
for at opnå den nye form, og det tog læn- ægende glat, men uden de dybe striber og
gere tid, end man umiddelbart skulle an- endelig en, der har givet den skærende æg

31