Page 24 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

med munkesten endnu erkendes 1-200 Skovbrynet station. Og endelig om de
meter ude i Furesøen på 1-2 meter vand. kombinerede hulvejssystemer fra Ballerup
Da man ved, at Furesøens vandstand i hi- ad "gamle vej" over Gisselfeldbro, der mø-
storisk tid er hævet adskillige meter i 2 des med vejene over Harrevad, og som
omgange, har Hjortholm oprindelig ligget forløber op over Hejrebakken.
på en banke ude i søen og har været en 6. Andre indikationer. Historikeren Ti-
stærk borg. Vi ved da også, at Roskildebi- etmar af Merseburg bruger tidligt i 1000-
spens folk i kampe mod kongemagten tallet Ledrum på Sjælland som navnet på
modstod en belejring gennem lang tid, in- hovedstaden i riget.
den man måtte overgive sig, hvorefter bor- C. Schuchhardt nævner 1926 i Arkona-
gen blev jævnet med j orden. Ridderborgen Rehtra-Vineta, at der på Sjælland har lig-
på sydsiden af Søndersø går der stadig get 2 kraft-centre. Det ene - Rehtra - var
frasagn om, og formanden for vor forening omgivet af en stor skov og synes at være
har flere gange lagt op til, at vi burde for- Lejre, medens det andet, med en gammel
ske i og i bogstavelig forstand grave i sa- og berømt helligdom og helt omgivet af
gen. Forholdene besværliggøres dog af, at vand, kan have været Værløse-virket. Hos
tyskerne under besættelsen jævnede områ- Adam af Bremen siges der om hovedsta-
det ved borgen ud i forbindelse med ud- den, at den er sæde for afgudsdyrkelsen og
bygning af flyvepladsen. at selve staden har 9 porte, og byen er på
5. Hulvejene. 5-6 meget omfattende sy- alle sider omgivet af dybt vand. Mølleåen,
stemer af hulvej e, der alle stævner ind mod der løber gennem Furesøen, hed oprinde-
nuværende Lille Værløse fra strategiske lig Lughn, og vest for Virum ud mod søen
overfartssteder, tyder på kraftig færdsel til hedder området stadig Luknam. Skjoldun-
og fra Værløse-virkets indre. Det drejer sig gernes kongesæde hed Hjort, og Hjort-
i Præsteskoven om nogle af vort lands dy- holm ved Frederiksdal nævnes helt tilbage
beste og mest omfattende hulvejssysste- 1100-tallet.
mer, der samler sig mod Dronningholm, Nu skal man ikke lægge for meget i sted-
og som forløber videre på Farum-siden navne, men ud fra at Værløse-virket og
som Kong Volmersvej, om de store hul- dets omgivelser og Harreskovene rummer
vejssystemer i Nørreskoven ved Fiskebæk over 200 lokaliserede menneskeskabte ste-
ned mod Farum-porten, om de komplice- nan læg, er det som om mangt og meget
rede veje ved Frederiksdal sluse, og om de peger på, at fæstningen har værnet det ene
store vifter af hulvej e ved Sandskredet ved af fortidens 2 magtcentre på Sjælland.

22