Page 20 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

Værløse-virket

Af E. Laumann Jørgensen

Siden 1980 er der i årsskriftet redegjort for fæstningselementer på ca. 24 af ialt 26 km,
de landvindinger, der år for år er sket om- som periferien er på.
kring de mange menneskeskabte stenan- På kortet fig. 2 ses Værløse-virket. En
læg i Harreskovene. Da anlæggene også række faktorer er karakteristiske.
findes i Nørreskoven samt i Frederiksdal 1. Generelle træk ved de ydre værker.
Storskov og i Nybro Skov, udgør det sam- Langt den overvejende del af periferien
lede areal efterhånden mere end 1000 hek- består af mere eller mindre tydelige jord-
tar; dette har medført, at det er blevet nød- volde med ydre grøft eller grav eller med
vendigt at anskue tingene i en landskabe- ydre, stejlt nedfaldende skrænt. Langs
lig sammenhæng. nordsiden af Frederiksdal Storskov, ud
Herved kan man ikke undgå at lægge mod den meget stejle skrænt ned mod Fu-
mærke til, at skovene, Kollekollesletten resøen, forløber jordvolden endda i zig-
samt Lille Værløse byområde på alle sider zag-linier, hvor sidelængden for det en-
er omgivet af vand. Enten i form af søer og kelte stykke er på ca. 25-30 m.
vådområder som Hareskovby eller i form En undersøgelse af jordvolden med de
af vandløb som Mølleåen eller Værebro Å. 2 stenrækker indeni gennem fladeafdæk-
En gennemgang af skovene og af gamle og ning og profilskæring har vist, at der
nutidige skovkort og målebordsblade har yderst er en skråning med svag ydre grav,
vist, at det er påfaldende, så mange jord- herefter mere eller mindre stensat vold,
volde Værløse-egnen er forsynet med, indenfor hvilken der stedvis er fyldskifter
hvoraf kun et fåtal har tilknytning til ud- som efter pæle eller palisader, og inderst
skiftninger eller til det egentlige skovbrug. en ride- eller kørevej i ca. 2-3 meters
Især langs bredderne af Bagsværd Sø, af bredde befæstet med slåede granitskærver.
Furesø ind mod Frederiksdal Storskov, Spørgsmålet om, hvorvidt der har været
samt af Farum Sø's sydside og Søndersø's palisader, er til undersøgelse i National-
nordside findes der kilometerlange jord- museets naturvidenskabelige afdeling, idet
volde få meter fra søbredden, ofte med en et antal fremgravede egestolper af svær
grav bagved. Da så tillige den kraftige kaliber dels er søgt dateret gennem grafisk
jordvold, der danner ejerlavsgrænse mel- oplæg af årringene for mere end 140 år og
lem Lille Hareskov og Jonstrupvang viste indstyring på dendrologiske årringskur-
sig at indeholde 2 rækker af ca. 1/2 meter ver, dels ved at vedprøver fra egepælene er
lange og parallelt forløbende granitsten, se sendt til C-14-datering. Resultater vil først
fig. 1, var tiden inde til at undersøge, om kunne foreligge en gang i 1987. Men inter-
ikke hele området på ca. 1800 hektar, om- essant var det, at der fastklemt i et tydeligt
givet som det er af forsvarsmæssige ele- erkendeligt huggespor sad en 1 x 3 cm
menter, har været en stor folkeborg eller lang flis af æggen fra en slebet flintøkse.
fæstning, altså et virke. Dette indicere r selvsagt forhistorisk tid,
Forbløffende har det været, som resultat men ikke nødvendigvis stenalder, idet man
af en systematisk vandring langs yder- ved, at slebne flintøkser har været anvendt
grænsen af virket, at kunne stedfæste be- som genbrug ret langt ind i jernalderen,

18