Page 16 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

sangiveisen på en og samme person. folketællingsmaterialet af den alvorlige
Fra og med 1845 blev personernes føde- mangel, at der er 33 år imellem tællin-
sted anført, normalt i form af fødeby eller gerne 1801 og 1834 - et nok så langt spand
fødesogn. Denne oplysning er naturligvis af år, hvor vi må undvære dette udmær-
til stor gavn for slægtsforskeren. kede materiale.
I folketællingen 1845 for Langet i Lægdsruller. Før 1788 var det godse-
Østofte sogn på Lolland anføres følgende jerne, som sørgede for at udskrive mand-
om en aftægtskone i en gårdmandsfamilie : skab til hæren. Ved stavnsbåndets ophæ-
"Anne Mariejørgensdatter -74- -Enke-»]. velse blev dette forhold ændret. Staten
her iSognet- -Konens Moder, lever af Aftægt. overtog udskrivningen af mandskabet til
I 23 Aar berøvet Forstanden, fjollet eller af- hæren, der indtil 1849 kun omfattede bon-
sindig". destanden. Den øvrige del af den mandlige
I sagens natur har folketællingerne ikke befolkning, også på landet, var fritaget for
kunnet "konkurrere" med kirkebøgerne tjeneste.
indholdsmæssigt, men det netop anførte Fra 1778 blev landet inddelt i såkaldte
eksempel viser dog, at også en folketælling lægder, der almindeligvis faldt sammen
kan afspejle noget af hverdagens vilkår, med sogneinddelingen. Hvert lægd havde
som her en tragisk livsskæbne. sin lægdsmand, der ofte samtidig var sog-
Hver folketælling starter med Køben- nefoged. Det var hans opgave og ansvar at
havn, opført efter kvarterer, gader og ma- føre lægdsrullen, en protokol hvori der ind-
trikelnumre (senere husnumre). Derefter førtes oplysninger om de personer, som
følger købstæderne, efterfulgt af amterne, blev udskrevet til tjenesten. Fra 1788 ind-
der er ordnet herredsvis, og herrederne førtes mandskabet fra det fyldte 1. leveår
igen sognevis. og op til ca. 35-årsalderen. Senere blev
Folketællingsmaterialet er stort set godt drengene først optaget i rullen fra omkring
bevaret. De findes for hele landet på Rigs- konfirmationsalderen.
arkivet. De ældre folketællinger kan an- Ligesom hæren havde også flåden fra
vendes i fotokopi, de yngre enten på mi- gammel tid fået sit mandskab ved udskriv-
krofilm eller i original. Det skal nævnes, at ning blandt den del af kystbefolkningen,
folketællingerne for Slesvig først begynder som ernærede sig helt eller delvis af søfart
1803. Under Slesvig hørte også Ærø og eller fiskeri. Folkene var opført i såkaldte
hele Ribe amt. søruller. Fra 1802 blev søindrulleringen
På landsarkiverne i København, Odense overtaget af det landmilitære udskriv-
og Viborg findes fotokopier af tællingerne ningsvæsen.
for de respektive landsdele fra l 787 til og Lægdsrullen blev ført i to eksemplarer.
med 1850. På Københavns Stadsarkiv lig- Den indeholder rubrikker for gammelt og
ger der ligeledes fotokopier af de ældre nyt løbenummer, faderens og den værne-
københavnske folketællinger. pligtige søns navne, sidstnævntes fødested,
Den sidst tilgængelige er fra 1911. Der hans alder, højde og opholdssted samt di-
skal dog udstedes formel tilladelse fra verse anmærkninger, blandt andet om
Rigsarkivet, såfremt man ønsker at benytte tidspunktet for mødet på sessionen, og
1906 og 1911. hvilket regiment han kom til at tilhøre.
Sammen med kirkebøgerne udgør fol- Der tilførtes også protokollen oplysninger
ketællingerne slægtsforskerens primært om eventuel overtagelse af fæste, samt om
benyttede arkivalier. De supplerer på ud- den værnepligtige havde fysiske eller psy-
mærket måde hinanden. Desværre lider kiske defekter, som kunne betinge tjeneste-

14