Page 11 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

gerigets nyere arkivalier vedrørende indre præsentationens arkiv.
forhold - blev ved loven af 1889 sammen- Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv i
lagt til et arkiv, benævnt Rigsarkivet under København, hvor arkivet først og frem-
ledelse af en rigsarkivar. Her samledes alle mest består af en række central- eller land-
statsadministrationens arkiver og de vig- sorganisationers arkivfonds. Hertil kom-
tigste privatarkiver. Derudover oprettedes mer en stor samling af foreningsarkiver,
tre provinsarkiver, et i Viborg, et i Odense herunder de fleste socialdemokratiske
og et i København for henholdsvisjylland, statsministres privatarkiver.
Fyn og Sjælland med omliggende øer, her- Lokalhistoriske arkiver. En arkivgruppe,
under Bornholm - hvert af dem under le- der i antal - ikke mindst i de senere år -
delse af en landsarkivar. I 1931 etableredes er vokset med næsten eksplosiv hast. Der
et landsarkiv for Sønderjylland med domi- findes i dag lokalhistoriske arkiver i de
cil i Åbenrå, i øvrigt som en konsekvens af fleste større bysamfund og sogne, således
arkivafleveringerne fra Tyskland til Dan- også i Værløse, hvor vort lokalhistoriske
mark i forbindelse med Genforeningen i arkiv for nylig flyttede til nye lokaler på
1920. På landsarkiverne samledes fra de "Ellens Lyst". Lokalarkiverne har i hoved-
respektive landsdele lokaladministratio- sagen koncentreret sig om indsamling af
nernes arkivalier, blandt andet bispe-, arkivalier af privat oprindelse, f.eks. fore-
provste- og præstearkiverne, amts- og rets- ningsarkiver, personarkiver, billed- og fo-
betj ente arkiverne samt gods- og privatar- tosamlinger, avisudklip og lignende. Om-
kiver. råder som landsarkiverne stort set ikke har
kunnet dække. I de senere år har de lokal-
Andre Arkiver. historiske arkiver medvirket ved indsam-
lingen af de folkelige bevægelsers arkiver -
Af værdi for slægtsforskeren findes yderli- en indsats af allerstørste betydning, som
gere et antal specialarkiver, der summarisk for alvor har medvirket til at skabe respekt
skal omtales nedenfor. om lokalarkiverne.
Erhvervsarkivet i Århus opbevarer arki-
ver fra blandt andet erhvervsorganisatio-
nerne, Hedeselskabet, Det Kgl. Landhus- Slægtshistoriske
holdnings Selskab og fra forretnings- og arkivalier.
industriforetagender i øvrigt.
Matrikelarkivet i København under Ma- Det første en slægtsforsker normalt går
trikeldirektoratet har især interesse for igang med, når han har defineret sit forsk-
den, der arbejder med landbrugsejen- ningsmål, er at opsøge nulevende medlem-
domme eller interesserer sig for land- mer af den familie eller slægt, som han vil
brugshistorie i 1800-tallet. Her findes for- forske i med henblik på at indsamle så
uden matrikelkortmaterialer også forar- mange forhåndsoplysninger som muligt.
bejderne til matriklen 1844, de såkaldte Når det er gjort, opsøges bibliotekerne,
sogneprotokoller. først og fremmest det Kongelige Bibliotek
Københavns Stadsarkiv på Københavns og Frederiksberg Kommunebibliotek, der
Rådhus indeholder blandt andet Politi- og begge rummer meget store samlinger af
Kommercearkivets arkivalier, Magistra- personalhistorisk litteratur. Det gælder
tens kopibøger, rådstueprotokoller, bor- nemlig om at finde ud af, om der allerede
gerskabsprotokoller, skattemandtal, kapu- findes trykte arbejder om den slægt eller
lationsregistre, lavsarkiver og borgerre- personkreds, der arbejdes med, således at

9