Page 14 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

afdødes fødested samt, hvad der er af væ- ketælling fra det egentlige kongerige stam-
sentlig betydning for slægtsforskeren, nav- mer fra 1769. Den har dog kun statistisk
nene på afdødes forældre og deres stilling interesse, da den ikke indeholder navne
og bopæl. Præstens eksemplar af kirkebo- eller andre umiddelbart anvendelige op-
gen blev nu benævnt hovedministerialbo- lysninger på de talte. personer.
gen og genparten kontraministerialbogen. I 1787 kom derimod den første folketæl-
Kirkebøgerne afleveres til de respektive ling, der indeholdt værdifulde oplysninger
landsarkiver, idet hovedministerialbogen om de enkelte personer. Tællingslisten var
afleveres 100 år efter, den er udskrevet. indrettet som et fortrykt skema med kolon-
Indtil da opbevares den ved præsteembe- ner til oplysninger om den enkeltes fulde
det. Kontraministerialbogen afleveres ef- navn, om eventuelle børn i familien var
ter 30 år. Kirkebøgerne kan anvendes af de ægte eller uægte fødte, om personens sta-
besøgende efter følgende tilgængeligheds- tus i familien, om vedkommendes alder,
regler: om denne var gift eller ugift, enke eller
Dødsindførsler bliver tilgængelige 10 år enkemand, om den pågældende var i f.eks.
efter sidste indførsel. Øvrige registre 50 år 1. eller 2. ægteskab. Endelig afsluttedes
efter sidste indførsel. med en kolonne til oplysning om erhverv
Som nævnt opbevares de afleverede eller tjenesteforhold.
bind på de respektive landsarkiver, hvor Den næste tælling, som kom i 1801, var
de kan anvendes af publikum. Kun de indrettet på samme måde. Men der skulle
yngre kirkebøger udleveres i original, gå hele 33 år, før der igen blev foretaget
hvorimod de ældre udleveres enten i form en folketælling. Det skete 1. februar 1834.
af fotokopibøger eller som mikrofilm til Siden foregik det med jævne mellem-
brug i de opstillede læseapparater. Det rum, nemlig med en tællirig hvert 5. år
sjællandske lands arkiv opbevarer kirkebø- regnet fra 1840 og frem til og med 1860.
ger fra de tidligere Dansk-Vestindiske Øer Derefter fulgte en tælling hvert 10. år,
og fra Trankebar samt bøger fra diverse nemlig 1870, 1880, (1885), 1890, (1895),
danske menigheder i udlandet m.v. 1901 samt i 1906 og 1911. Tællingerne i
I rigsarkivet findes en filmlæsesal, hvor parantes gjaldt kun for København. Arbej-
man ved selvbetjening kan studere kirke- det med indsamling og nedskrivning blev
bøger på mikrofilm. Samtlige Danmarks i begyndelsen udført af præsterne. De
bevarede kirkebøger, fra de ældste op til ca skulle sørge for, at de ønskede oplysninger
1870, er mikrofotograferet. Det var mor- blev anført korrekt. De to ældste folketæl-
monerne, som i årene efter den anden ver- linger er således for landsognenes ved-
denskrig bekostede såvel kirkebøgerne kommende stort set indsamlet og nedskre-
som slægtshistoriske arkivalier fotografe- vet af sognepræsten personligt.
ret til deres imponerende slægtsforsk- Fra 1834 blev også skolelærerne på lan-
ningscenter i Salt Lake City. Rigsarkivet det inddraget i dette arbejde. Først i 1870
stillede dog den betingelse, at arkivet lykkedes det at få ændret dette forhold,
skulle modtage en kopi af hver film. En idet sognerådene blev pålagt at udpege så-
fremsynet disposition, der for mange for- kaldte tællingskommissionærer til at ud-
skere kom til at betyde, at det nu ikke føre det praktiske arbejde.
længere blev nødvendigt med en tur til Oplysningerne i folketællingerne er ge-
Jylland eller Fyn for at studere kirkebø- nerelt set gode. Dog skal man være op-
gerne fra disse områder. mærksom på, at der især i de ældste folke-
Folketællinger. Den ældste bevarede fol- tællinger kan være ret stor forskel i alder-

12