Page 17 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

fritagelse. Endelig blev der gjort bemærk- ret eller ved en særlig indsat ekstraordinær
ning om, hvornår den pågældende blev skiftemyndighed.
slettet af rullen. Skiftevæsenet organiseredes i tre store
De såkaldte hovedruller blev omskrevet områder eller skiftejurisdiktioner med hver
hvert tredie å~. Senere skete dette kun deres skifteretter til behandling af skiftesa-
hvert sjette år. Ved hjælp af de omtalte ger fra henholdsvis befolkningen i Køben-
gamle og nye løbenumre er det muligt at havn og i købstæderne, befolkningen på
følge en person fra rulle til rulle indenfor landet og endelig gejstligheden. De to
samme lægd, idet "Nye Lb. No.", i den rulle førstnævnte skifteområder var lokalbe-
man har for sig, bliver til "GI. Lb. No." i stemte, medens det sidstnævnte var
den næste omskrevne rulle tre år senere. standsbestemt. Det var således herreds-
Såfremt en person flyttede fra sit lægd, provsten, der forrettede skifte efter gejst-
blev nummeret på det lægd, han flyttede lige i købstæder, der lå i hans herred. Ved
til, anført i protokollen. gejstlige forstås i denne sammenhæng
Lægds- og søruller udgør på sin vis en præster, degne, skoleholdere og klokkere.
god erstatning for de manglende folketæl- Af andre stands bestemte skifteretter kan
linger imellem 1801 og 1834, dog med den nævnes land- og søetaternes og universite-
begrænsning, at de jo kun giver oplysnin- tets.
ger om en mindre del af den mandlige I forbindelse med skifteforretningen
befolkning. skulle der føres skifteprotokol. der dog ikke
Lægdsrullerne opbevares i hovedsagen fra begyndelsen havde karakter af egentlig
i Rigsarkivet, hvor de udleveres til den retsprotokol. Først fra 1790 blev det be-
besøgende i original. For ældre lægdsrul- stemt, at protokollen skulle føres løbende
lers vedkommende opbevares eksemplar under selve skiftebehandlingen. Indtil da
nr. 2 i et vist omfang i de respektive lands- var der kun blevet optaget skiftekoncept,
arkiver, idet dette eksemplar indtil 1826 hvorefter der på grundlag heraf blev udar-
skulle indleveres til amtmanden. bejdet skiftebrev, som så blev tilført proto-
I 1851 blev der oprettet 8 udskrivnings- kollen.
kredse, som i 1869 blev reduceret til 6. I København blev skiftebehandlingen
Hver udskrivningskreds havde sin ud- for almindelige borgere foretaget af bytin-
skrivningschef. Lægderne blev naturligvis get, .senere Hof- og Stadsrettens Skifte-
omnummererede i overensstemmelse med kommission og i købstæderne af magistrat
den nye ordning. og byfoged.
Skiftearkivalier. Arvedeling i dødsboer På landet var det godsejeren, repræsen-
blev i ældre tid som regel afgjort af arvin- teret af godsforvalteren eller ridefogeden,
gerne selv ved såkaldt ''Venligt Skifte", der foretog skiftebehandlingen for de fæ-
d.v.s.ved privat overenskomst imellem ar- stere, han havde under sig. På krongodset
vingerne. var amtsforvalteren eller ridefogeden skif-
Når der i løbet af sidste halvdel af 1500- teforvalter og på ryttergodset regiment-
årene opstod et offentligt skiftevæsen, skriveren. Drejede det sig om godsejere,
skyldtes det først og fremmest hensynet til selvejere, hovedgårdsforpagtere eller ind-
de umyndige arvinger. Ifølge Chr. V. Dan- siddere, d.v.s. lejere, var det amtmandens
ske Lov fra 1683 kunne et skifte afholdes skiftemyndighed, som foretog forretnin-
enten som privat skifte, d.v.s. når alle ar- gen.
vinger var myndige og nærværende, som Efterhånden skete der justeringer og
skiftebehandling ved den ordinære skifte- også principielle ændringer af skiftejuris-

15