Page 13 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

der undgås uhensigtsmæssigt dobbeltar- også denne handling som oftest blev ind-
bejde. Herefter er vejen åben til arkivbø- ført.
gerne. Af og til finder vi indførsler, der vidner
De slægtshistoriske kildematerialer, der om særligt talent hos præstemanden. F.
primært anvendes af slægtsforskere, er kir- eks. når det i forbindelse med begravelser
kebøger, folketællinger. lægdsruller og skif- er blevet til hele nekrologer eller levneds-
tearkivalier. Det er derfor disse grupper af beskrivelser, der i detaljer fortæller om
arkivalier, som især vil blive omtalt i det den afdøde. Andre præster var mere ord-
følgende. knappe. En indførsel som "Dom. Septuage-
Kirkebøger. De ældste bevarede danske sima 1698 begrauffen gamle Ane" er jo ikke
kirkebøger stammer fra slutningen af ligefrem en lækkerbisken for en forvent-
1500-årene. Kun få præster gav sig da af ningsfuld slægtsforsker! Nogle indførsler
med at føre bog over de kirkelige handlin- kan, når de læses med et par øjne af i dag,
ger. Efter flere forgæves forsøg på at opfor- få skær af det næsten barokke, som her
dre præsterne hertil, udstedte Chr. IV der- hvor præsten i Junget sogn i Salling skri-
for i 1645 følgende kgl. missive til Sjæl- ver om et af sine sognebørn ved dennes
lands biskop om føring af kirkebøger: "Vor begravelse i året 1800:"Den 6. August jor-
synderlig Gunst tilforn. Vi bede eder og na- det Niels Skræder I Grættrup som døde der-
adeligen ville, at I Præsterne udi eders Stift ved at han skræd ned af et Læs Langhalm
alvorligen tilholder, at de herefter holder rig- og herved beskadigede sin Ryg og døde ... gl.
tig Kirkebog ved Dag og Datum paa, hvor- 57 Aar'~
mange udi deres Sogne fødes, hvo der til Desværre er mange gamle kirkebøger
Fadder staar, og hvor mange aarligen til- gået tabt på grund af krigshandlinger,
sammen vies og dør. Ville og naadeligen, at brande eller blot sjusk. Eksempelvis kan
I siden skal have god indseende med, at sa- det nævnes, at en del sjællandske sogne
adant af dennem efterkommes. Saafremt no- under svenskekrigene blev slemt -raseret,
gen Præst herudinden forsømmelig findes, og vi kan i dag med beklagelse konstatere,
skal han dermed have forbrudt sit Kald". at kirkebøgerne for perioden ikke mere
Tilsvarende kongebrev udgik også til eksisterer. For nogle sogne findes kirkebø-
øvrige bisper i landet, og da det jo var gerne bevaret fra ca. 1645 og frem til i dag,
stærke sager, var der ikke mange præster, praktisk taget uden væsentlige huller.
der sad opfordringen overhørig. En del af Værløse sogns ældste kirkebog dækker pe-
vore bevarede kirkebøger begynder netop rioden 1649-1694. De efterfølgende bind
ca. 1645-50. Bogen skulle føres af sogne- er bevaret med kun få huller frem til i dag.
præsten, men det skete, at den i hans fra- I 1812 indførtes skemafortrykte kirke-
vær førtes af kapellan eller degn. Underti- bøger, der konkret anviste, hvad der for
den førte både præst og degn kirkebog. fremtiden skulle indføres i kirkebogen.
Som nævnt skulle den indeholde oplysnin- Dermed var det slut med individualismen.
ger om dåb, vielser og begravelser. Ellers Til gengæld blev de nu betydeligt nem-
var der ingen regler for, hvordan bogen mere at orientere sig i. De skulle nu føres
skulle føres. De førtes derfor meget indivi- i to eksemplarer, og måtte for fremtiden
duelt. Ofte indførtes andre handlinger som ikke opbevares under samme tag.
trolovelse, offentlige skriftemål og intro- I 1851 og 1891 indførtes nye skemaer,
duktion, d.v.s. barselskonens indledeise i der bidrog til, at der efterhånden kom flere
kirken ca. seks uger efter barnets fødsel. I oplysninger med. Eksempelvis anførte s ef-
1735 indførtes konfirmationen, hvorefter ter 1891 i forbindelse med dødsfald den

11