Page 21 - Årsskrift 1986 fra Historisk Forening Værløse

Egestolpen.

indtil man lærte at hærde jernet, så det rænet samt anlæg afforsvarsmæssig karak-
kunne holde til øksehug selv i hårdt kerne- ter. Endelig findes der i Kringlen adskil-
ved af eg. lige ca. 2 meter lange nedgravninger med
2. Fremskudte stillinger. Betragter man udadvendende, opkastede jordvolde, der
fæstningen under eet, er det påfaldende, at ligner en slags skydestillinger.
virket har et antal nogenlunde jævnt for- 3. Warther. Langs Værløse-virkets om-
delte fremspring eller bastioner, der hver kreds erkendes med ca. 400-500 meters
for sig er omgivet af voldanlæg. De findes niellemrum opkastede forhøjninger, der
som Farum Præsteskov i Ryget Skov, om- hver kan have båret et mindre tårn af træ
kring lokaliteten "Tårnet", nordvest for Gfr. lokaliteten "Tårnet" i Ryget Skov),
Luciehøj i nordsiden af Frederiksdal Stor- altså udkigsposter, svarende til de warther,
skov, i østsiden af Nybro Skov, ved Sven- Vilh. la Cour omtaler i sit værk Danske
ske Vold øst for Trekroner, ud med Gissel- Borganlæg, Nationalmuseet 1972. Går
feldbro, nordvest for Ravnehus og endelig man de mindre forhøjninger efter, ligger
som fremspringet "Kringlen" syd for Sø- de oftest sådan strategisk, at man derfra
mose ved Ballerupvej. I Farum Præsteskov har kunnet overvåge vigtige områder
har Søllerød Museum, under medvirken af udenfor fæstningen.
Tola Andersen og andre fra Værløse Mu- 4. Støttepunkter. I tilknytning til virket
seum, netop udgravet en gravrøse med har man også en række endnu navngivne
indskudte og underliggende lerkar, samt bygværker, der kan have tjent fortifikatori-
undersøgt elementer af bopladskarakter. ske formål. Nævnes kan Dronningsholm
Indenfor forlægningen ved Luciehøj ved vestenden af Farum Sø samt Hjort-
findes rektangulære nedsænkninger i ter- holm ruin ved Frederiksdal, hvor borgen

19