Page 22 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse

På den modsatte side af vejen, nr. 2. boede Jørgen Hansens farbror, Jens Eggert
Hansen, og hans kone Sidse. De havde tidligere haft ejendommen Kristinelyst,
nordvest for Bringe by, men grundet dårlig økonomi måtte de sælge den og levede
nu stille her i deres alderdom.
Lidt længere fremme ad vejen gik en sidevej skråt til venstre, og her lå tømrerens
hus, nr. 3. Det var bygget af tømrer Lars Peter Larsen, som i 1903 flyttede sin forret-
ning til Måløv, hvor den nu videreføres af hans søn, Anders Larsen.
I min skoletid boede senere sognerådsformand Niels Sejersen her, indtil han byg-
gede sit eget hus i Jonstrupvang. Postkører Olsen boede også her, indtil han flyttede
i sit eget hus i Jonstrup.
Gik man så lidt længere frem ad den før omtalte sidevej, der forøvrigt var mark-
vej for Bringegård, kom man til Smedens hus, nr. 4., ved hvis nordre gavl beslag-
skuret lå. Her foregik skoningen af hestene, og herfra var der en dobbeltdør ind til
selve smedien. Den var ikke ret stor, vel 6 X 8 alen; til højre var en filebænk med to
skruestikke, til venstre en boremaskine til håndkraft, midt på gulvet en ambolt, og
mod væggen til beboelseshuset essen med blæsebælg til venstre. Rundt om essen
hang tænger, mejsler og andet håndværktøj, og på bjælkerne under loftet hang fær-
dige hestesko. Til højre for essen var en dør med klinkefald, som førte ind til en lille
gang og derfra til den øvrige beboelse.
Smeden og hans kone var gamle folk, da jeg kendte dem; men de havde to ugifte
børn, som boede hjemme, sønnen Niels og datteren Dorthea. Hun var sypige, og
Niels passede smedien. Han var en dygtig håndværker, der under de rette forhold
kunne have drevet det langt videre end han gjorde her.
Syd for huset var en ret stor have, der grænsede ned mod gadekæret, og ca. 50 m
sydøst herfor lå »Bringeladen«, nr. 5., som vi kaldte den; det var resterne af den
gamle »Bringegård« (matr.nr. 4a), hvis jordtilliggender var solgt til Måløvgård, an-
tagelig dengang der var cikoriefabrik på Måløvgård. I min skoletid voksede der end-
nu cikorieplanter i vejgrøfterne. Den gamle ladebygning blev nu kun brugt til opbe-
varing af halm. Der var ingen porte eller døre i den; men her holdt »Skrædder An's«
til. »[eg bor på »Hotel Bringe«, sagde han, og kravlede så godt ned i halmen. 11908
nedbrændte den gamle lade; det var børns leg med tændstikker, der var årsag.
Skrædder An's. eller som hans rigtige navn var, Anders Christensen, var oprindelig
en god samfundsborger; men drikfældighed ødelagde ham fuldstændig. Jeg husker
ham som en kraftig mand med langt, hvidt hår og skæg, klædt i en gammel, grøn
diplomatfrakke, med et reb om livet, en gammel bowlerhat på hovedet, og et par
udtrådte, hullede fjedersko på fødderne; men han var en fredsommelig fyr, der var
værst mod sig selv.
Ved Bringeladens søndre gavl var der en vanddam, og mellem den og Jonstrup-
vejen lå et hus, nr. 6. som beboedes af Hans Petersen og hans svenskfødte hustru,
Mathilde. Hans Petersen var i mange år avlskarl hos »Økonornen« Castberg på se-
minariet, der havde seminariejorden i forpagtning; det var jordlodder, der hørte til
lærerembederne ved seminariet. Mathilde var rengøringskone på seminariet; hun
var en meget flittig og bestemt dame og var en god moder for sine børn.
Gik man så fra Hans Petersens hus ind mod byen, lå på venstre side af vejen et

20