Page 24 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse

Helt mod nord i byen lå et hus, nr. 11. Her boede Jens Sørensen og hans kone An-
na, som var ældste datter af føromtalte Johanne Petersen. De var i mere end 25 år
fodermesterfolk hos Jens Andersen på Langdyssegård - flittige og stabile begge to.
Det var strengt at være fodermester i tiden, før man opfandt malkemaskinen!
Byens købmand, Frederik Olsen og hans kone Karen havde en lille blandet land-
handel, nr. 12., og her handlede mine forældre i mange år. Man leverede smør og
ost og fik så kolonialvarer i stedet. Det var et mærkeligt interiør sammenlignet med
vor tids købmandsforretninger og supermarkeder. Hele lokalet var vel ca. 4-5 X 6-7
alen med eet vindue ud til vejen, dog ikke een stor rude, men mange små. Her havde
Karen altid en dejlig stor, blomstrende Nerium stående. I hele lokalets længde var en
bjælke under loftet. Herpå sad bI. a. et skilt, hvorpå der stod: »Her sælges Margari-
ne«. Det var smørproducenterne. der havde fået gennemtrumfet »Margarineloven«.
som påbød, at alle, der handlede med det nye produkt, skulle skilte med det. På
bjælken under loftet hang forøvrigt mange ting, lige fra spegepølsen til reb, stryge-
spåner, kostrigler og træsko. Ved væggen mod vejen stod en bænk, hvor man kunne
sidde, medens man blev ekspederet; alt skulle jo afvejes. På begge sider af bænken
stod forskellige håndværktøj. som skovle, spader og grebe samt skafter til disse.
På disken stod en balancevægt af messing, og ved den ene ende var fastskruet en
lille kaffemølle, der blev trukket ved håndkraft; det var Came'ls kaffe, der blev for-
handlet. På disken stod også, når det var i sæsonen, en stor blok med figner og dad-
ler, og her kunne man, hvis man havde været så heldig at finde en hestesko på vejen
til skole og fået den solgt til smeden for 2-5 øre, købe en hel håndfuld af de dejlige
frugter, som så blev brækket af blokken med hånden og pakket ind i avispapir.
Købmanden havde måske lige forinden fisket spegesild op af tønden, som stod bag
disken, men det fandt man helt i orden. I min barndom holdt købmændene åbent fra
kl. 7 morgen til kl. 9 aften, lørdag aften til kl. 11, og igen søndag formiddag fra kl.
9-11.
Frederik Olsen var også skatteopkræver. og senere blev han en af kontorchef O.
Spanges første og mest trofaste medarbejdere på kommunekontoret. Han var en flit-
tig og meget punktlig mand.
På Bellemosegård, nr. 13., boede Peder Larsen. Jeg husker ham som invalid, sid-
dende i en rullestol; han havde fået amputeret det ene ben. Seminarielærer Beyer-
holm benævnte ham som »Den rige Bonde« og vel med rette; thi der var velstand
hos de Bringe gårdmænd ved århundredskiftet. Efter Peder Larsens død giftede hans
eneste datter, Hansigne, sig med sin fætter Jens Andersen på Langdyssegård. som
derved blev ejer af begge gårdene. Bellemosegård blev i 1908 solgt til Anders Nielsen
fra Ejby. Den gamle gård var af samme type som Hjørnegården. med et langt smalt
stuehus med mange små vinduer, og tre udlænger, så helheden dannede en lukket
gård; det lunede. Den gamle gård brændte i 1911 efter et lynnedslag. Efter genop-
bygningen blev den handlet mange gange; bI. a. har vognmand Jens Seierøe i Måløv
været ejer to gange.
Jens Andersen, Langdyssegård. nr. 14., var ved giftermålet med sin kusine blevet
en velstående mand, og dette prægede driften af gården. Jens Andersen mekanisere-
de driften på et meget tidligt tidspunkt, bI. a. med radsåmaskine. selvbinder, kartof-

22