Page 25 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse
P. 25

feloptager  og senere selvrensende  tærskeværk.  Eget vandværk  med artesisk boring
          blev etableret  ude ved den udgravede  langdysse,  der lå et par hundrede  meter vest
          for gården. Jens Andersen  var en mild og venlig mand, der sammen med sin kone
          søgte at gøre livet så tåleligt for sine medmennesker  som muligt.
            Laurits Lundsteen overtog ca. 1903 gården Skatholm.  nr. 15. efter sin far, August
          Eggertsen Lundsteen.  Han blev gift med Birthe, som var en datter af Jørgen Jensen
          på Søgård i Kr. Værløse. De fik sønnen Jørgen Lundsteen.  som har drevet Solbjerg-
          gård i Kr. Værløse. Laurits Lundsteen var en ualmindelig  flink mand. Han drev sin
          gård godt, havde bI. a. en meget stor, sortbroget  kvægbesætning;  noget der var sjæl-
          dent der på egnen, hvor den røde race har været dominerende.
            Laurits Lundsteen var en ivrig jæger og lystfisker,  og i Værebro å syd for gården
          fangede han masser af ål, når disse var på træk fra Søndersø  mod havet. Det var
          dengang,  der endnu var rent vand i åen. Mange jagt- og ålegilder blev holdt i det
          store stuehus,  hvor de var god plads til sligt, og hvor alle var velkomne.  Laurits
          Lundsteen kom ulykkeligt  af dage ved at falde ned af et træ, som han var ved at be-
          skære.
            På Skatholmhøj.  nr. 16., boede August Eggertsen Lundsteen;  han byggede denne
          villa, da han overdrog  gården til sønnen Laurits. August Lundsteen var en høj, sta-
          telig mand; meget pertentlig  med alt, hvad han foretog sig. Hans store, altid vel-
          plejede have, bar vidne herom. Han var tillige en flittig mand. I høsten var man sik-
          ker på at se ham bag hesteriven.  en såkaldt slæberive.  der skubbede høet sammen i
          en lang pølse. Når riven var fuld, skulle man holde stille, trække riven tilbage, så
          den kom fri af høet og kunne glide hen over dette, når hesten gik frem. Det syntes at
          være et besværligt  arbejde for en ældre mand; men August Lundsteen  klarede det
          fint. En sådan pølse af hø kaldte man en »Rumpe«.
            Han var en stor blomsterelsker.  og mange sjældne planter fandtes i hans have og
          stuer. Han blev i sine sidste leveår passet og plejet af sin ugifte datter, Augusta.
            Augusta Lundsteen var også meget aktiv i høsten, både når der skulle stakkes hø,
          og når der skulle lægges på vognen,  og få mænd kunne lægge så fint et korn- eller
          hølæs, som Augusta  kunne.
            Om vinteren  var hun en fremragende  amatørskuespiller.  og der var ikke mange
          dilettantkomedier  i omegnen,  uden at hun var aktiv deltager.
            Til alle gårdene i Bringe hørte en tørve- og en englod. der var beliggende vestpå
          mod Knardrup.





          Folketællingslisterne  og gamle kort fra Geodætisk  Institut har været særdeles vejle-
          dende, og mundtlige  oplysninger,  bI. a. fra Herman  Nielsen, Kr. Værløse,  har sat
          mange ting på rette plads. Men ikke mindst de to søskendes beretninger  har hjulpet
          til med at beskrive forholdene  omkring  1940.
            Arkitekt  Bent Damsgaard-Sørensen  har ydet værdifuld  hjælp med udarbejdelsen
          af kortmaterialet.
            For ethvert bidrag til denne artikel bringes den bedste tak.

                                                                               23
   20   21   22   23   24   25   26   27   28   29   30