Page 30 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse
P. 30
Vi drejer så til venstre ad en markvej for Bringegården. Der passerer vi først et hus,
nr. 3. (intet billede angivet), hvor der som regel boede 2 familier.
Derefter kommer vi til den lille landsbysmedie. nr. 4. Selve værkstedet var i den
nordvestre ende, men smeden havde et træskur ved enden af husgavlen, hvor han
kunne stå i læ under hesteskoningen.
Imidten af huset var smedens lejlighed. Den sydøstre ende af huset var som regel
aftægtslejlighed.
I1901 boede den gamle smedemester Peder Nielsen og hustru Christiane der. De
var da omkring 70 år gamle. Endvidere noteres sønnen Niels Pedersen som beslag-
smedesvend samt datteren Ane Dorthea Pedersen, som er sy jomfru.
Hun noteres endnu i 1940 som husejerske i Bringe og er over 80 år.
Nr. 3 og 4. Ellen Hansen fot. Søndag d. 25. okt. 1942.
Huset til venstre, nr. 5, kaldet Bringeladen. stammer fra resterne af en ladebygning.
som vi ser er indrettet til beboelse.
Huset til højre i billedet er »Mathildes hus«. Nr. 6. Her boede Hans Petersen og
Mathilde, der begge havde arbejde på Jonstrup Statsseminarium. Deres søn, ar-
bejdsmand Aage Petersen, skrev i årskrift 1971 en særdeles læseværdig artikel om
sin barndoms by, Bringe. Den er god at have ved hånden, når man læser denne arti-
kel om det gamle Bringe.
Hans Pedersen og Mathilde havde før boet i »Granly«. men da børnene kom fra
hånden, kunne de nøjes med at bo i det mindre hus. Det er det første hus man mø-
der, når man kommer fra Jonstrup og nærmer sig Bringe. Man kan ikke se vejen på
billedet, men den løber altså foran de to huse.
Nr.50g6. Ellen Hansen fot. Søndag d. 25. okt.1942.
28