Page 34 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse
P. 34
»Karen Hjulmands hus«, nr. 8, således kaldet i 1901.
Det ligger ret højt til venstre, og på modsat side af vejen, lidt lavere, ligger udhu-
set, da der hørte lidt jord til stedet.
Vejen kommer fra Jonstrup og er ganske smal, ikke over 4 m bred. Bag husets
gavl, omtrent midt i billedet, ses lidt af kastanietræet på bymidten.
Bygningen i baggrunden er østre ende af Bringegårdens stuehus. 11940 var huset
beboet af en snedker Enselmann og hustru Margit.
Nr.8. Ellen Hansen fot. Søndag d. 25. okt. 1942.
»Castellas Hus«, nr. 9, er dets kaldenavn fra 1906.
11901 var det beboet af postkører Rasmus Olsen og hustru Ellen Kirstine. Rasmus
Olsen kørte postvognen to gange om dagen til Ballerup og medtog post, især fra
Jonstrup Statsseminarium; men han tog også rejsende med om det ønskedes. Han
flyttede senere til Ionstrup. og i 1911 noteres Mads Castella og hustru Laurenze med
børnene Ester og Carl som beboere af huset.
Mads Castellas farfar, Pankras Brinius Castella, var pensionist fra slaget på Rhe-
den 2. april 1801. Han blev gift og i 1834 noteres han som indsidder i Kr. Værløse
med hustru Ane Katrine Nielsdatter. begge 50 år gamle og med børnene Gotfred,
Karoline og Johan Castella. På den måde kom dette franske navn ind i sognet, hvor
det endnu i 1979 eksisterer.
Efter en fattig og meget skiftende tilværelse faldt Mads Castella til ro i dette lille
hus i Bringe og gik beboerne til hånde med forskellige småarbejder. Han skal have
været en gudbenådet fabulant, ikke mindst når han havde fået et par kaffeknægte,
som det var tidens skik.
Nr. 9. Ellen Hansen fot. Søndag d. 25. okt.1942.
32