Page 17 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse

Aar. Over 1600 Elever er dimitterede fra Jonstrup. Der har været 6 Forstandere og
37 Lærere. Af disse 37 er dog de 10 militære Gymnastiklærere.
I den allersidste Tid er Seminarielærernes Lønninger blevne forhøjede. Denne For-
højelse var nødvendig; men var end Gagerne smaa, saa maa de dog have været for-
holdsvis bedre end i Begyndelsen af Aarhundredet. Fra den Tid haves flere ejendom-
melige Ansøgninger, der aabner et lidet lysteligt Indblik i Lærernes daværende pe-
kuniære Forhold. Engang i Aarhundredets første Tiaar ansøgte en af dem om en saa-
dan Lønningsforbedring, »at hans Kaar kunde blive lige saa gode som en Landsby-
lærers«, og 1813 indgav en anden Lærer Ansøgning, i hvilken han anfører, at han nu
har opslidt de faa Klædningsstykker, han ejede, da han blev ansat ved Seminariet,
og han kan ikke faa Raad til at købe sig nogle ny, før hans Løn forhøjes. Blandt be-
kendte Mænd, der har været Lærere paa [onstrup, maa man, foruden den før Nævn-
te C. L. Strøm, bedst kendt ved sin engang meget populære »Naturhistorisk Læse-
bog«, anføre C. ]. Boye, kendt bI. a. som Salmedigter; han har paa Jonstrup skrevet
en stor Del af sine bedste Ting, bI. a. Sangen, »Der er et Land, dets Sted er højt mod
Norden«, Professor H. O. C. Zinck, Udgiveren af den blandt alle ældre Organister
kendte »Zincks Koralbog«, og Skuespiller O. Zincks Bedstefader; samt Fr. Høegh
Guldberg. Blandt nulevende Mænd har Biskop Clausen, Provst F. Dahlerup og Pa-
stor O. Kalkar, Udgiveren af »Ordbog til det ældre danske Sprog«, været Lærere
derude.
Seminariets første Forstander, Johan Chr. Gebhard Claussen, er før nævnt. Han
stod i nært Forhold til Grev Schimmelmann, der en Tid benyttede ham til Skolein-
spektør paa Lindenborg Gods. Den næste Forstander var Professor Jacob Saxtorph,
hvis Seminarievirksomhed falder fra 1799 til 1818, da han blev Rektor i Odense.
Han lod plante det Anlæg, der endnu findes ved Seminariet. De mægtigste af Træer-
ne staar mod øst, og den, der med egen Haand plantede dem, var Ole Jacob Ge-
bauer, dengang Elev, senere Lærer paa Ionstrup. Saxtorph døde 1850; hans Efter-
mand blev Konsistorialraad Jens Ernst Wegener, 1819-38. Om hans Forfattervirk-
somhed finder man en Mængde Vidnesbyrd i Datidens pædagogiske Literatur . Han
skildres som en Mand, der ved Dimissionseksamen var overmaade venlig, hvis han
fik gode Svar, men meget stræng, naar det gik daarligt. Efter Wegener, der tog sin
Afsked 1836 og døde 1846, kom Etatsraad Jens Jensen. Ingen anden Forstander har
foretaget saa gennemgribende Forandringer og virket saa meget for Undervisnings-
væsenet derude som han. Et Minde fra hans Tid er den saakaldte »ny Bygning«,
hvormed han fik Seminariet udvidet. Han var Forstander til 1869 og døde 1875. Pa-
stor Viggo Andreas Vilhelm Dreibein blev hans Eftermand. Han var en energisk Ar-
bejder, en Mand med en sjælden Ordenssans og megen Kærlighed til sin Gerning.
Han havde en vigtig Plan for, sigtende til en Forbedring af Seminariets indre For-
hold; men han døde allerede 1878, før hans Arbejde blev fuldendt. En af hans vigtig-
ste Forbedringer bestod i, at han lod indrette de før nævnte Læseværelser til Elever-
ne, af hvilke de fleste før hans Tid sad sammen i den store Spisesal og forberedte sig
paa deres Lektier. Det hele var naturligvis et ubeskriveligt Kaos, en Larmen og Støj-
en af alle mulige Lyd. Kom man gaaende uden for Seminariet og ikke kendte denne
Læsemølle, da maatte man forundret standse og lytte efter den Brusen, der slog en i

15