Page 13 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse
P. 13

ligt Batteri, Panelerne var brugte til Brændsel, Laasene afbrudte eller Dørene bort-
         tagne. De Seminarister,  der havde oplevet Krigens Rædsler, overrakte  Strøm en
         Takskrivelse.  og Undervisningen  begyndte nu igen. Men snart bestemtes det, at
         Blaagaard skulde være Lazaret for de fransk-spanske  Krigere, der ventedes til Sjæl-
         land, og Seminariet flyttede saa til Store Ravnsborg.  Her kom det dog aldrig ret i
         Gang, og 1809 flyttedes det saa ud til [onsirup,  en Klædefabrik.  der laa 21f2Mil fra
         København,  og den Gang dreves af Fabrikant Branner. Siden den Tid er Undervis-
         ningen fortsat uafbrudt derude; men der har flere Gange været Tale om at standse
         den. Efterhaanden  var der oprettet  Seminarier i forskellige Egne af Landet, men
         mange var misfornøjede med Seminaristerne.  1816 foreslog Provst Stokholm at ned-
         lægge nogle af Læreanstalterne,  og nogle Aar senere fremførtes der i »Kollegialtiden-
         de" og andre Blade Angreb, der bI. a. bevirkede, at der et Aar ingen ny Elever opto-
         ges paa Jonstrup.  Striden endte foreløbig i 20rne med en Bestemmelse om, at Jon-
         strup skulde vedblive at bestaa, medens flere andre Seminarier nedlagdes. Imidlertid
         har det dog ikke manglet paa senere Debatter;  her skal blot nævnes, at en af Jon-
         strups egne Elever, Folketingsmand  Frølund.  i 1866 fik indbragt et Forslag om at
         nedlægge Jonstrup i Aaret 1869. Forslaget blev imødegaaet bI. a. af Professor Steen
         og vedtoges ikke.






















             [onstrup  Seminarium,  set fra Bringevej,  der drejer ud til højre mellem seminariebygningen  og
                     mellehusene.  Længst til venstre ses gymnastik-  og sovesalsbygningen.

           Indtil Frederikssundsbanens  Aabning (1879), var man temmelig uberørt af det
         Liv, der pulserede ude i Verden. Forbindelsen med København var vanskelig, og en
         Københavner  var et Særsyn paa Egnen. I saa Henseende havde man naat, hvad man
         vilde, nemlig at holde Seminaristerne  borte fra de Fristelser, Storstadslivet  medfø-
         rer; men man holdt dem rigtignok med det samme borte fra alt det gode, som Ho-
         vedstaden har at byde. Nu, da Jærnbanen fører fremmede til Egnen, og Lokomoti-
         vets Fløjten lyder ind i Læsestuerne. spores der hos Eleverne langt mere Paavirkning
         fra Omverdenen  end forhen - en Omstændighed,  der bidrager sit til, at [onstrups
         Fysiognomi lidt efter lidt forandrer  sig.

                                                                               11
   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18