Page 10 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse

hvad hun havde hørt af andre. Vi skal helt frem til den tid, da hun 7ljz år gammel
kom på frk. Josefine Schneiders børnehjem, Vodroffsvej på Frederiksberg.

Det var i 1887, og her kom hun sammen med 100 andre børn. Forrige århundrede
og børnehjem sat i forbindelse med hinanden giver straks fornemmelsen af, at nu
kommer der noget med forsømte børn og en streng børnehjemsleder; men det er
ikke tilfældet med Nora, som mindes en god barndom på frk. Schneiders børne-
hjem, en dejlig plejemor, der lærte hende værdier, som har holdt livet igennem.
Herfra gik Nora til præst og blev konfirmeret i Frederiksberg kirke 15 år gammel.
Efter konfirmationen skulle hun ud at lære husholdning og kom på Gilbjerggård ved
Gilleleje, som var købt af børnehjemmets stifter, Poul Schneider, for at børnene
kunne komme ud på landet i den friske luft og lære livet at kende i en landhushold-
ning. Dengang rejste man med tog til Græsted og måtte så gå resten af vejen til
Gilleleje.
Nora fik ikke lært ret megen husholdning der, for hun blev sendt ud til mark-
arbejde på gården, og hun sagde da også til frk. Pontoppidan. der var forstander-
inde, at det jeg har lært her, har jeg lært ude.
Efter 1ljz år på Gilbjerggård kom hun til en gård i Veddelev ved Roskilde fjord for
at lære at malke, men det ophold der taler hun om uden begejstring. Hun kom til at
kende en gårdmandsdatter. der var som frøkenpige hos musiklærer K. Steensen på
Jonstrup seminarium, og her fik hun så plads som tjenestepige i 1897.
De behandlede hende meget nedladende, som det var tidens skik, og selvom Nora
havde lært at finde sig i meget, så kunne hun godt føle sig såret, så hun blev der ikke
så længe.
I 1911 er hun noteret i folketællingslisten som tjenestepige hos seminarielærer
Rudolf Benzon på Jonstrup seminarium, der har kone, to børn og en ældre slægtning
i huset, så der var nok at gøre for en slider som Nora. Vi ser også, at hun er kommet
til Værløse sogn 1908 fra en plads i Kvorning, Viborg amt, hvor hun har haft en
streng plads hos en forarmet hedebonde. hvor kosten også havde været meget spar-
som. Her måtte hun bI. a. sprede møg; det var pigearbejde dengang.
Hos Benzons var hun i 3ljz år til 1914. Hun var egentlig glad for at være hos dem,
og hun kom rigtig ind i livets gang på seminariet. Nora beretter med megen sympati
og medfølelse om forstander Stig Bredstrup og hans familie. Deres eneste datter blev
gift med en teolog, og det var ikke nogen særlig højtlønnet stilling at være præst
dengang. De fik 3 børn, hvoraf den første døde ret hurtigt; så døde moderen, der-
efter faderen, og så stod det ældre forstanderægtepar med de to forældreløse tvillin-
ger i 1918. - »Da blev Stig Bredstrup garnmel«. siger Nora.
Har man læst »De Seks« af Rudolf Bruhn og sat sig lidt ind i livet på seminariet på
den tid, er det en oplevelse at høre Nora fortælle om det, set fra hendes synsvinkel.
Hun kan være streng i bedømmelsen af forholdene, men aldrig ondskabsfuld.
Efter 1914 har hun flere pladser, bI. a. i Jylland; men hun kommer til Ll. Værløse i
1926 og er hos »Prangeren« Lars Nielsen på Højeloftvej i 10 år. Derefter på afholds-
hotellet (nuværende gamle kommunekontor og senere i det nye hos Niels Larsen på
hjørnet af Kollekollevej og Ballerupvej).

8