Page 7 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse
P. 7

årene er kommet i foreningens og museets besiddelse. - En meget betydelig skat af
         gamle fotografier er ved at blive sorteret, registreret og beskrevet.
           Arkivalierne  vil blive arkiveret efter et nyt system, som er anbefalet af Sammen-
         slutningen af Lokalhistoriske  Arkiver.  Fotografier arkiveres efter det system, som
         anvendes af Landsudvalget  for Indsamling af gamle billeder. Arkivalierne  lægges i
         syrefri omslag og æsker, og fotografierne  lægges i syrefri kuverter. Kartotekskort  i
         mange forskellige farver skal skrives, så der er lang vej fra en bunke »gamle papirer«
         til et velfungerende  arkiv - men det kommer en dag.
           Desværre vil det nok tage lang tid, inden vi er i stand til at yde service ud af huset,
         men vi håber publikum vil have tålmodighed.  Glem alligevel ikke at overlade os
         Deres gamle dokumenter,  billeder og papirer af lokalhistorisk  interesse, som alle
         hver især er en brik til den mosaik, der skildrer Værløseegnen  og dens beboeres
         historie.
           Mange interessante ting har vi allerede og mere kommer til. Det bliver tilsammen
         en guldgrube for slægts- og egnsforskere.
           Registreringen af foreningens efterhånden  ret omfattende  samling af håndbøger,
         løbende tidsskrifter m. m. er påbegyndt.
           Bogsamlingen vil fremover efter behov blive forøget med den for arkiv og mu-
         seum relevante faglitteratur.

         Arsskrift 1978 udkom til generalforsamlingen  i 1400 ekspl. cl 48 sider. Teksten er
         velforsynet med kort og illustrationer.
           Byggefondens midler er nu anvendt efter bestemmelsen:  kr. 25.000 til regulering
         af Mosegårdens gårdsplads og resten til indkøb af nye montrer til museet. Et beløb
         på kr. 1.000, som fru E. M. Spange for år tilbage gav os til anvendelse efter behag, er
         nu anvendt til indkøb af de tre fine kunsttryk af Kr. Værløse kirke, trykt af Grafo-
         dan. Hermed vor bedste tak.
           J. K. Skov har genoptaget sit kursus: Kend din Egn, og der er 22 deltagere. Niels
         Bødker Thomsen afsluttede et kursus i arkæologi med 23 deltagere nu til jul, og E.
         Laumann Jørgensen begynder et kursus om vore skove først i 1980, ligeledes med en
         snes deltagere. Alle kurser afholdes på Mosegården.  og deltagerne er vore gode med-
         arbejdere ved museet. Det lover godt for fremtidigt samarbejde.
           Foreningen har også udfoldet lidt foredragsvirksomhed.
           Den 3. okt. holdt afdl.geolog Arne Vagn Nielsen et foredrag »Værløseegnens Ge-
         ologi«. Godt besøgt af meget interesserede medlemmer.
           Den 15. nov. fortalte lederen af de byhistoriske samlinger i Lyngby-Tårbæk.  [ohs.
         Boager, om »Udgravningerne  på det gamle Frederiksdal«,  ligeledes med mange til-
         hørere.
           Det 3. foredrag, d. 9. jan. 1980, holdes af etnografen,  mag. scient. Henny Harald
         Hansen om »Kvindekår  og kvindeklæder«.

         Emmi B. Brodersen og E. Laumann Jørgensen har været på Dansk Kulturhistorisk
         Museumsforenings  sommerkursus  på Danebod højskole på Als i henholdsvis billed-
         formidling og udgravningsteknik.

                                                                                5
   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12