Page 18 - Årsskrift 1979 fra Historisk Forening Værløse

Møde. Det paastaas, at man kunde forberede sig godt i dette Virvar, og det er vel
netop det øredøvende, der var Skyld deri; men for Driebein var denne Læsemølle en
Vederstyggelighed, og han indrettede derfor de smaa Læseværelser til to og to.
Efter ham blev Provst Od in Wolff Tidemand. dengang Præst i Skuldeløv. Jon-
strups Forstander, og han er det vedblivende.
Seminarieinstitutionen er ved at forældes - der er Tegn, der tyder paa. at en Om-
ordning af Forholdene snart vil komme -; men man maa ønske, at det ny maa kunne
udvikle sig jævnt paa Basis af det gamle, saa at Landets ældste Seminarium fremde-
les maa kunne udsende sine Elever til Gavn for Landet. Om de store Ændringer, der
paa Indstilling af klartseende Forstandere flere Gange er foretagne, kan Seminariets
Arkiv tale tydeligt nok; andre Forandringer er komne lidt efter lidt og ganske af sig
selv. Bedst ses dette, naar man kaster et Blik paa Disciplinens Historie. I sin Tid
maatte Eleverne hente Smør og Æg hos Bønderne til Lærerne - C. J. Boye havde des-
angaaende en Konflikt med dem, ved hvilken det endog nær var kommet til Haand-
gribeligheder - de maatte gaa til nærmeste Poststation. der ligger Vz Mil borte,
med Breve osv. Endnu i Etatsraad Jensens Tid noterede Opsynsmændene deres
Kammerater i en »Meldingsbog«. som Politibetjente noterer uvorne Værtshusgæ-
ster, og denne Meldingsbog forevistes jævnlig for Forstanderen. I den finder man
anført, naar Niels Jensen gik med Tøfler, naar Hans Pedersen laa et Kvarter for læn-
ge i Sengen eller naar Morten Hansen »ubehageliggjorde Luften« i et Klasseværelse.
Saadan kammeratlig Politimyndighed er heldigvis for længst bortfalden. Forhen var
Tobaksrygning forbudt endogsaa i fri Luft; men nu er det kun forbudt at ryge paa
Sovesalene. i Klasseværelserne og i Spisestuen kort før Maaltiderne.
Den sidste Menneskealders største Ændringer i Seminarielivet er fremkaldte ved
Dannelsen af Eksamenskommissionen 1870, fra hvilket Aar intet Seminarium har
Dimissionsret, og den Skærpelse af Eksamensfordringerne, der førte til det epokegø-
rende Mandefald 1890, da 28 pCt. af [onstrups Elever ikke fik Eksamen, mens det
tidligere var saa godt som uhørt, at nogen faldt igennem. Men der kan ikke være
Tvivl om, at en Skærpelse var nødvendig; vor hele Seminariesituation befinder sig
paa et Vendepunkt, og det er just en af [onstrups tidligere Elever, Professor Kro-
man, der mest eftertrykkelig paapeger Vendingens Nødvendighed og viser, hvorhen
der skal styres.

Note:
Vort årsskrift bringer hermed en artikel fra Illustreret Tidende nr. 25, 20. marts 1892, som aldrig har væ-
ret trykt i Jonstrupsamfundets årbøger.
Den er skrevet af årbogens redaktør, Rasmus Christopher Mortensen, søn af den strenge sem.lærer
Hans Mortensen, Ionstrup. R. C. Mortensen var en meget beskeden mand, og i de 19 år fra 1923-42 han
redigerede årbogen, har han haft så meget stof om Jonstrup seminarium, at han aldrig nåede at få denne
særdeles læseværdige artikel med.
Historisk Forening har altid været glad for kildematerialet fra Jonstrupsamfundets årbøger, og da dette
samfund er opløst og årbogen ikke udkommer mere, benyttes lejligheden til i 170-året for seminariets ud-
flytning fra København til vor kommune at gengive denne artikel i vort årsskrift 1979, så flere kan få glæ-
de af at læse den.
/.K.S.

16