Page 27 - Årsskrift 1961 fra Historisk Forening Værløse

ejet af Hvideslægten, som de fredløse var rundet af. Dette overfald er sikkert sket
i stor vildskab, og alt, hvad de ikke selv skulle bruge, er ødelagt. Efter Erik Barnums
død tog enken og ridder Ingvar Hjort Knardrup; men det siges, at Ingvar Hjort og
Knud Porse plyndrede klostret, og først under Valdemar Atterdag 1343, da der igen
var ordnede forhold i landet, kunne nye cisterciensermunke fra Sorø kloster atter
tage deres kloster i besiddelse; men først i 1404 blev det stadfæstet af paven.

En sjællandsk klerk har på Valdemar Atterdags tid skrevet i "Sjællandske Aarbog"
bI. a.:
Ar 1343. Såvel Danske som Tyske røver kvæg på Sjælland og lemlæster mange
bønder. Byen Køge afbrændes, og mange landsbyer hærges. Fremdeles sejrede
Tyskerne over de Danske ved Fladsåmølle, hvor Bo Falk og flere andre blev fangne.
Endvidere slog Kongen sig ned med sine folk i Ringsted 27. decbr., og den 31.
decbr. brød han op derfra og drog ad Slagelse til, hvorfra han stævnede mod Korsør
borg; men narret af et bud vendte han tilbage til Lynge. Samme dag blev bisp Svend
af Århus og Jakob Paulsøn, dekan i Roskilde, fangne på vej tilbage til Roskilde. De
føres til Padeborg (nuværende Sparresholm ), hvorpå landet lyses i interdikt.
Ar 1344. Der sluttes våbenhvile mellem Danske og Tyske - - -
Ar 1345. - - - Holstenerne stak ild på flere landsbyer på Sjælland.
Ar 1348. Kong Valdemar fik de sidste borge på Sjælland - - -. Pesten hærger
hele landet.
Ar 1354. St. Hans dag holdtes danehof i Nyborg, hvor Kongen foreskrev, "at hele
Danmarks rige frit skal nyde og have de love og friheder, der er givet af hr. Kong
Valdemar (Sejr) og andre høj lovlige konger, som har været før os. Fremdeles at
alle gode sædvaner, som har været fra Arilds tid, skal blive ved magt."
- - - Ligeledes skal den, der med urette har mistet heste, øksne, stodhorse eller andre
ting, forfølge sin ret - - -. Ligeledes hvis nogen finder sine huse voldeligt fjernede.
Ar 1355. - - - 28. oktb. møde på Vrangstrup, hvor Kongen forhandlede med sine
mænd om mønten. Han pålagde da også en skat, nemlig at man efter kvægtienden
skulle betale 6 groter af hvert gavngørende høved til to terminer. Han tilføjede også
dette, at alle fæstebønder, hvem de end hørte til, skulle yde kongen 14 dages arbejde
om vinteren og sommeren på egen bekostning; men af Kongens egne fæstere lige-
som af kirkens og munkenes krævedes der arbejde uden grænse, så næppe fik de
trætte lov til at hvile sig - - -.
Ar 1356. - - - Fremdeles lagde Kongen biskopper, abbeder og herremænd landets
ærinde og tarv på sinde, men mest de møller, han havde bygget, og deres løb og flod;
han ville ikke, at åerne skulle løbe i stranden uden først at have gjort landsgavn - --.
Fremdeles kom der ny mønt - kobbermønt efter sølvmønt - den slettere efter den
bedre - - -.

\/5