Page 22 - Årsskrift 1961 fra Historisk Forening Værløse
P. 22

Tilspidset  egepæl  fra vandmøllen.  Foto:  Asger Hansen.



                 slag med ornament m. m. ])et så ikke ud til, at munkestenene  har været brugt til
                 ildsted; de var ikke ildskørnede eller sodsværtede.
                   Vi havde ved udgravningen  fulgt det princip at have en urørt fast jordvold
                 stående under hele arbejdet, så vi bestandig havde jordprofilet  for øje. Lige efter
                 nytår indtrådte  en frostperiode, som stoppede os i vort arbejde; men vinter følges
                 af sommer, og da foråret begyndte, var vi atter i marken.
                   Da vi begyndte igen om foråret, var vi klar over, at vi ikke kunne nå at blive
                 færdige til såtid, og at vi meget gerne ville have pladsen til rådighed sommeren igen-
                 nem. Vi havde derfor aftalt, at vi ville tilbyde gårdejer Andersen en sum penge
                 for afsavn af høsten på arealet den sommer, f. eks. 100 kr., som vi sammen ville skaffe.
                   Jeg luftede emnet en dag, da jeg spiste til middag på gården, noget som tit gik på;
                 men jeg havde næppe fremsat tilbudet, før gårdejerens kone, Olga, kom ham i for-
                 købet ved at erklære: "Vi skal ingen penge have. Du skal bare lade Karl Nielsen
                 grave, alt det han har lyst til". Så mange var ordene, og vi kunne grave i fred hele
                 sommeren midt i en bølgende mark med vårhvede.
                   I sommerens løb er mange fund kommet til, og af dem er det især træstykker, som
                 vi har søgt at bevare ved at imprægnere  dem med linolie. Det var brædtformede
                 stykker på ca. 40 cm længde, fra 6 til 12 cm bredde, og tykkelsen, der ved impræg-
                  neringen er svundet meget ind, har vel været ca. 2 cm. Det ser ud til at være hånd-
                  huggede stave, og da der ialt fald har været over  20 af dem, og de alle er fundet
                 i bunden på det oprindelige bækleje i grus og sand med ganske tynde lag af sort
                 tørvejord, må vi gå ud fra, at her har møllehjulet  haft sin plads og er gået til

                 20
   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27