Page 23 - Årsskrift 1961 fra Historisk Forening Værløse
P. 23

grunde. Møllehjulet må vel efter dette have været ca. 50-60 cm bredt. Måske hvad
            man kalder en dansk alen.
              Grus og småsten i bunden af bæklejet er altid tegn på rindende vand, der vasker
            det fine sand og jord med sig. De tynde striber af tørvejord, der et par gange lå
            over det renvaskede grus, må skyldes enten et voldsomt skybrud, der har vasket en
            mængde dynd med sig helt oppe fra Kildebakken og moserne, bækken har gået igen-
            nem, eller et voldsomt tøbrud om foråret.
              Der blev yderligere fundet flere mønter, ialt ca. 70 stykker. Der mangler endnu
            35-40 mønter at aflevere, og vi kunne jo endelig finde endnu et par stykker ved
            den sidste afpyntning af området, som skal finde sted i sommeren 1961. De sidste
            mønter er ikke afleverede, fordi vi gerne vil have taget nogle fotografier af dem
            og ligeledes lægge nogle stykker til skue ved Historisk Forenings generalforsamling
            i februar 1961.
              Undersøgelsesliste over 29 mønter fra Nationalmuseet gav samme billede, som de
            første fire: Kristoffer d. II's tid.
              Keramiken i fundet er særdeles velbevaret og meget karakteristisk i udførelse og
            ornamentik.
              Jerntingene, blandt andet segl, hestesko og spigre, er medtagne af rust og elendigt
            bevaret; en dolk med skaft har vi forsøgt at konservere, men uden held. Fire synåle
            er velbevarede og en del af et stort spænde ligeledes, og VI har grund til at være
            tilfredse med fundene.

















                         Broncebeslag med ornament, muligvis drage. Fra 130o-tallet.
                                     Tegnet af Betty]ørgensen.


              Et beslag, måske til et spænde, var dekoreret med et dyr, som ligner en lindorm
            eller drage. Desuden findes en triskele på det, et symbol på den treenige gud eller
            det evige kredsløb, måske et værn mod dragen, som har spillet en væsentlig rolle i
            middelalderens overtro.
              Nogle fundne lubber af jern kan være fra jernholdigt tørvejord, som har afgivet
            jern til en slagge, når tørven er brændt på ildstedet.
              En støbeform, eller del af støbeform, er mærkelig ved sin blomsterdekoration;  vi
            ved faktisk ikke, hvad formål det stykke har haft.

                                                                                 21
   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28