Page 26 - Årsskrift 1961 fra Historisk Forening Værløse
P. 26
En sidste undersøgelse af området fandt sted d. g. april Ig61, og det konstateredes
da ved gravning af en række søgegrøfter, at kulturlaget kun strakte sig nogle få meter
længere ud end vore gravninger med undtagelse af vandløbets omgivelser mod øst.
Det kunne her se ud til, at bæklejet udvidedes, og der var lyst, renvasket sand med
rullesten under et lag kulturjord ; sikkert en aflejring i den gamle mølledam. Da der
ikke fandtes potteskår eller andet, holdt vi inde med videre arbejde på stedet.
Ved arbejdet havde vi periferisk hjælp fra mange sider; men nævnes skal kun
den faste stab, som søndag efter søndag trofast mødte op: fru Mortensen, Bagsværd,
hr. og fru Andersen, Vindekilde, Torkild Jørgensen og frue, Syvstjernen, Ib og Jytte
Toldbod, Herlev, Dahl-Christensen, Herlev, hr. og fru Graaskov, Bagsværd.
Dahl-Christensen udførte tegne- og opmålingsarbejdet samt tog en del fotografier.
Fru Mortensen har taget billeder. Fru Jørgensen har tegnet fundne genstande. Inge-
niør Bølling, Syvstjernen, har taget mange fotografier og lavet en del lysbilleder;
det samme har Andersen, Vindekilde, gjort.
Det var dårlige tider, da møllen stod i Kirke Værløse. Skattebyrden var større,
end mange kunne bære; vi ved, at i 1312 lod Erik Menved mange bønder hænge
ved København.
Vor møller i Værløse har kun boet på stedet i kort tid, og under de fuldkommen
lovløse forhold på det tidspunkt, er han måske dræbt ved sin mølles ødelæggelse.
Man må formode, at det ikke er en munk fra Knardrup, der har passet møllen.
Kander, krukker og synåle kunne tyde på, at der også har boet en kvinde i huset.
Det kunne være fristende at undersøge tiden omkring 130o-tallet historisk og prøve
ad den vej at få et fingerpeg.
I året 1282 måtte Erik Klipping underskrive en streng håndfæstning; et dokument,
der gav adel og gejstlighed al magt, og allerede 1286 blev han myrdet i Finderup
lade. Hans efterfølger var sønnen Erik Menved, som, hvad naturligt var, søgte at
hævne sin faders mord og derved kom i strid med ærkebispen Jens Grand, der
fængsledes, men satte kongen i band og riget i interdikt. Hansestæderne bliver en
stor magtfaktor i Danmarks tyske provinser, og kamp med dem og de fredløse samt
et pragthof og hærflothed udmarvede riget økonomisk, og da Kristoffer d. II blev
konge efter Erik Menveds død 131g, var allerede dele af riget sat i pant for lån
hos tyske fyrster.
Kristoffer, som måtte underskrive en endnu strengere håndfæstning end sine for-
gængere, kom yderligere i gæld, blandt andet var hele Nørrejylland pantsat til Grev
Gert af Holsten, og denne havde taget bopæl på Randers slot.
Danmark var uden konge efter Kristoffers død 1332, og først da Niels Ebbesen
havde dræbt grev Gert 1340, kunne en konge påny udråbes i Danmark.
Den holstenske greve, Johan den Milde, ejede Sjælland og Skaane som pant for
lånte penge. Uro blussede op alle vegne, og oprør og overfald hørte til dagens be-
givenheder. Den svenske konge Magnus Smek erobrede Skaane og overtog magten.
1326 udjog Barnum Eriksen til Skarsholm munkene på Knardrup kloster, som
Kristoffer d. II havde givet privilegier og en del gods. Knardrupgård havde været