Page 26 - Årsskrift 1961 fra Historisk Forening Værløse
P. 26

En sidste undersøgelse af området fandt sted d. g. april Ig61, og det konstateredes
                  da ved gravning af en række søgegrøfter, at kulturlaget kun strakte sig nogle få meter
                  længere ud end vore gravninger med undtagelse af vandløbets omgivelser mod øst.
                  Det kunne her se ud til, at bæklejet udvidedes, og der var lyst, renvasket sand med
                  rullesten under et lag kulturjord ; sikkert en aflejring i den gamle mølledam. Da der
                  ikke fandtes potteskår eller andet, holdt vi inde med videre arbejde på stedet.
                    Ved arbejdet havde vi periferisk hjælp fra mange sider; men nævnes skal kun
                  den faste stab, som søndag efter søndag trofast mødte op: fru Mortensen, Bagsværd,
                  hr. og fru Andersen, Vindekilde, Torkild Jørgensen og frue, Syvstjernen, Ib og Jytte
                  Toldbod, Herlev, Dahl-Christensen, Herlev, hr. og fru Graaskov, Bagsværd.
                    Dahl-Christensen udførte tegne- og opmålingsarbejdet samt tog en del fotografier.
                  Fru Mortensen har taget billeder. Fru Jørgensen har tegnet fundne genstande. Inge-
                  niør Bølling, Syvstjernen, har taget mange fotografier og lavet en del lysbilleder;
                  det samme har Andersen, Vindekilde, gjort.
                    Det var dårlige tider, da møllen stod i Kirke Værløse. Skattebyrden var større,
                  end mange kunne bære; vi ved, at i 1312 lod Erik Menved mange bønder hænge
                  ved København.
                    Vor møller i Værløse har kun boet på stedet i kort tid, og under de fuldkommen
                  lovløse forhold på det tidspunkt, er han måske dræbt ved sin mølles ødelæggelse.
                    Man må formode, at det ikke er en munk fra Knardrup,  der har passet møllen.
                  Kander, krukker og synåle kunne tyde på, at der også har boet en kvinde i huset.



                  Det kunne være fristende at undersøge tiden omkring 130o-tallet historisk og prøve
                  ad den vej at få et fingerpeg.
                    I året 1282 måtte Erik Klipping underskrive en streng håndfæstning; et dokument,
                  der gav adel og gejstlighed al magt, og allerede 1286 blev han myrdet i Finderup
                  lade. Hans efterfølger var sønnen Erik Menved, som, hvad naturligt var, søgte at
                  hævne sin faders mord og derved kom i strid med ærkebispen Jens Grand, der
                  fængsledes, men satte kongen i band og riget i interdikt. Hansestæderne bliver en
                  stor magtfaktor i Danmarks tyske provinser, og kamp med dem og de fredløse samt
                  et pragthof og hærflothed udmarvede riget økonomisk, og da Kristoffer d. II blev
                  konge efter Erik Menveds død 131g, var allerede dele af riget sat i pant for lån
                  hos tyske fyrster.
                    Kristoffer, som måtte underskrive en endnu strengere håndfæstning end sine for-
                  gængere, kom yderligere i gæld, blandt andet var hele Nørrejylland pantsat til Grev
                  Gert af Holsten, og denne havde taget bopæl på Randers slot.
                    Danmark var uden konge efter Kristoffers død 1332, og først da Niels Ebbesen
                  havde dræbt grev Gert 1340, kunne en konge påny udråbes i Danmark.
                    Den holstenske greve, Johan den Milde, ejede Sjælland og Skaane som pant for
                  lånte penge. Uro blussede op alle vegne, og oprør og overfald hørte til dagens be-
                  givenheder. Den svenske konge Magnus Smek erobrede Skaane og overtog magten.
                    1326 udjog Barnum Eriksen til Skarsholm munkene på Knardrup  kloster, som
                  Kristoffer d. II havde givet privilegier og en del gods. Knardrupgård  havde været
   21   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31