Page 24 - Årsskrift 1961 fra Historisk Forening Værløse
P. 24

Mønter,  fra Kristoffer  II's  tid, fundet  ved møllen.



                    Det må også bemærkes, at der under udgravningen er gjort andre iagttagelser
                  end de hidtil nævnte. For eksempel: Mønterne blev fundet overalt, på husets lergulv
                  og i møllerenden ; men flest blev der fundet i et lag løst, sort jord i den vestre side
                  af anlægget og ikke i samme niveau. Det kan forklares således: Beboelsen har været
                  i den nordøstre fløj, og gennem et køkken (jordildsted ) er man kommet ind i mølle-
                  huset, hvor gulvet har været af absolut ikke tætsluttende planker. Ved betalingen
                  for mel eller korngruttearbejde  er mønter gået tabt gennem sprækkerne til jorden
                  under møllen. Hvorfor ellers så mange i netop det terræn?
                    Ved siden af bæklejet kort før stedet, hvor møllehjulet havde været, lå en anselig
                  balk af æltet ler, som endnu var så fint, at vi kunne forme og modellere af det. Det
                  var tydeligt, at det i sin tid var hentet andet steds fra og ført til stedet. Vi havde da
                  det held, at en vandmøllers søn, maskinmester Skov, Søndersø, kunne fortælle os, at
                  en sådan lerbalk fandtes også ved hans fars vandmølle i Jylland. Det blev brugt til at
                  stoppe utætheder omkring tragten af træ, som førte vandet til møllehjulet.
                    Vi fandt aksellejesten, som vi kunne se, havde været til en tap af jern, og een,
                  som havde båret en aksel af træ.
                    Møllestenene, hvoraf der må have været tre, var alle ituslåede, og for en del i
                  mange småstykker. De er af glimmersten med større eller mindre indhold af granat.
                  De røde granatkorn er dem, der har findelt kornet, da selve glimmerstenen er blød.
                  Stenen er geologisk undersøgt, uden at man dog kan afgøre, om det er en del af
                  vandreblok fra Sverige - Norge, eller om den er indført fra f. eks. Tyskland. Erklæ-

                  22
   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28   29