Page 20 - Årsskrift 1961 fra Historisk Forening Værløse

eller forkert; men vi kan ikke lade være med at beundre Ole Karstensens ærlige vilje
til i hvert fald i nogen grad at råde bod på det, der skete.
Der må have været megen snak om det forefaldne, og begivenhederne er sikkert
ikke blevet gjort mindre. Her er kun berettet de nøgne fakta, så det kan siges med
sandhed: Det er ganske vist.

Om udgravning af
en vandmølle i Kirke Værløse

Af Karl K. Nielsen.

Efter høsten 1959 besluttede gårdejer Viggo Andersen, Annexgården, Kirke Vær-
løse, at rørlægge en grøft, som syd for hans gård søgte mod vest til Bundså. Oprin-
delig havde grøften haft forbindelse med kilderne, som fandtes på Kildebakken;
men da disse udtørredes, sløjfedes grøften, og den nuværende grøft afvandede kun
et moseterræn. På det første stykke af grøften var der forlængst lagt rør, og det
var nu tanken, at det sidste stykke vej til Bundså også skulle være uden gener for
mar karbejdet.
Grøften blev uddybet med I a 2 spadestik, og da man efter rørlægningen skulle
tilfylde den, kom et par svære, tilspidsede egepæle til syne. Disse blev trukket op
med traktor og viste sig at være ca. 1 /2 m lange.
1
Vi blev gjort opmærksom på disse stolper af gårdejeren og fik straks lov til at
foretage en nærmere undersøgelse. Vi huskede, at vi for nogle år siden gravede en
lignende stolpe frem oppe i marken tæt ved dette sted. En stolpe, som også har
været et led i anlægget. Ligeledes huskede vi, at for over 10 år siden blotlagde vi
ved en udgravning en lang, lige stenrække bestående af tre ved siden af hverandre
anbragte sten, to store yderst og en mindre i midten. Dengang vidste vi ikke, hvad
det var. Vi gættede først på oldtid; men da vi under gravningen pludselig fandt
en fuldkantet munkesten i mønstret, forstod vi, at det måtte være middelalder. Ræk-
ken af sten var ca. 50 m lang og ca. 40-50 cm bred. De må have dannet en sti til
møllen, lagt over et terræn, hvor f. eks. kildevæld har gjort færdslen vanskelig. Stien
har gået over våd og pløret jord.
Vi begyndte at grave en søgegrøft gående syd-nord, og en anden vinkelret på
den øst-vest.
Der kom hurtigt kulturspor, sort jord iblandet trækul, lerklininger med grenaf-
tryk og potteskår. Vi fulgte bopladslaget ved at udvide grøfterne i en temmelig
kantet og uordentlig udgravning, da den opgravede jord jo endnu lå ved grøfterne
og hindrede en ordentlig fladegravning, og vi blev hurtigt klar over, at udstræknin-
gen var stor, og at jorden måtte fjernes længere bort fra stedet pr. trillebør.
Der kom nu en del faste stolper frem af samme art som dem, der var taget op,
og vi måtte nødvendigvis have en fast plan over gravefeltet, som indefra søgegrøft-
krydset nu udvidedes i alle retninger.

18