Page 32 - Årsskrift 1961 fra Historisk Forening Værløse

Snedkerarbeide og Anno 1734 d. I. decembr. er dette Wærløse
materialier 62 kirkes regnskab fra I. may 1733 til I. may 1734
Vognleye 10 - paa Kiøbenhafns consistorio bleven forhørt og
Rectori, secretario ved effterregning befundet, at beholdningen
et pedellis I - 4 8 - bliver 10 rd. 5 mk. 10 B, som saaledis er sam-
For ny regnskabsbøgger I - 4 - tykt (16).
---------------------
Summa 128 rd. - 4B (16) Testor
J. F. Ramus
Lignet og lagt jndtægten imod udgifften bli-
ver beholdningen hos procuratorem tempi i p. t.
notar. consistorij.
I I rd. og 5 B.
M. Wøldike.

NOTER:
.) Det originale Annektionsdokument er gengi- 6) Som det vil ses af det følgende, fik Urma-
vet her S. 26. geren det næste Aar ikke sine Penge inden
I) 1604 angives Kirkens Tiende at være 4 Regnskabsafslutningen, hvorfor han 1735136
Pund (dvs. 13 Y2 Tønde) Rug og 5 Pund (dvs. modtog det dobbelte Beløb.
20 Tønder) Byg, det manglende Pund Byg er 7) Af de senere mere udførlige Regnskaber
som ovennævnt utvivlsomt tilfaldet den Pro- fremgaar, at denne og de følgende seks Poster
fessor, der var Procurator for Kirken. De an- udbetales til Degnen. Den Slags Honorarer ud-
givne Priser, der er fælles for Universitetskir- gjorde ofte Degnenes vigtigste Indtægter (jfr.
kerne, ligger naturligvis nær Kapitelstaksten, Troels Dahlerup: Degnen i Middelalderen,
dog med mindre Afvigelser. Kirkehistoriske Samlinger 7. Rk. III S. 518 f.).
2) Lige som Præst og Degn paa bestemte Ti- 8) Langt op i 18. Aarhundrede fejredes For-
der af Aaret modtog Offer, fik ogsaa selve Kir- aarets Komme med at »udmaje« Kirken, dvs.
ken Del i Sognefolkenes Gavmildhed, idet pynte den med nyudsprungne Grene (jfr.
Indsamlingerne paa de store Høj tider, Pinse Troels-Lund: Dagligt Liv i Norden VI S. 69,
(pentecoste), Jul (nativitas Christi) og Paaske 3. Udg.). Skikken var dog paa Retur, og i Regn-
(pasce), fra gammel Tid tilfaldt Kirkekassen. skabet for 1741/42 anføres, at man nøjedes med
3) Det ser ud til, at man ved Reformerne 1732 at strø grønne Urter, vel for at forbedre den
tilstræbte mere ensartet Regnskabsopstilling for indelukkede Luft.
samtlige Universitetskirker, hvorfor ogsaa denne 9) Cathedraticum er en af de ældste Afgifter
Post opføres, skønt det øjensynligt ikke lykkedes indenfor den kristne Kirke; oprindeligt med-
at faa Husmændene i Værløse til at betale (jfr. bragtes den af Præsten paa Stiftssynoden og
Selsø Kirkes Regnskab 1737138, hvor den lokale overgaves der Bispen som et Tegn paa, at Sog-
Godsejer protesterede imod Indførelsen af nekirken var denne underordnet. Indtil nyeste
denne nye Afgift). Tid indsamledes Cathedraticum herhjemme af
4) Hvis Sognet ikke havde særskilt Degne- Provsterne, som afleverede den paa Landemo-
jord, var det Sædvane, at Degnen havde Første- det (Troels Dahlerup i Kirkehistoriske Samlin-
ret til at fæste Kirkens Jord. Saaledes havde ger 7. Rk. III S. 3 f.).
Værløsedegnen allerede 1567 Kirkejorden, og Ved Forordning af 18/3 1732 bestemtes det,
det uden Afgift, mod til Gengæld at holde at Universitetets Kirker skulde yde dette lige
Kirken med Vin og Brød (Svend Gissel: Sjæl- saa meget, som Præsterne gav i Cathedraticum
lands Stifts Landebog S. 13). til Bispen.
5) Da den 1696 indviede dansk-norske Kirke 10) Studieskatten gaar utvivlsomt tilbage til
i London konstant var i økonomiske Vanskelig- den gamle 1514 indførte Afgift af alle Landets
heder, modtog den hyppigt Understøttelse her Kirker til Hjælp for det nyoprettede Universi-
hjemmefra, og i Tiden 1713-1817 oppebar den tet. Efter Reformationen genoplivedes Afgiften
af alle danske Kirker et fast paalignet Bidrag under Navnet Studieskat (Troels Dahlerup anf.
(gennemsnitlig 2 mk. pr. Kirke). afhandl.).