Page 20 - Årsskrift 1960 fra Historisk Forening Værløse

Plantefund

Apoteker Lind meddeler 1918, som foran nævnt, at han fandt en del planter ved
Knardrupgaard og møllen, hvilke maa anses som værende efterkommere af de i
klostrets have dyrkede planter -. maaske endog fra gaardens tid før klostret. Under
mine ekskursioner i sommeren 1957 og i det følgende aar fandt jeg ved Knardrup-
gaard, dens nærmeste omgivelser gennem byen og ved Værebro Aa yderligere en
del planter, hvoraf nogle ogsaa maa paaregnes at hidrøre fra klostrets have, den
fandtes som foran nævnt endnu mere end 100 aar efter klostrets nedlæggelse. Gan-
løse By blev, da den i middelalderen havde tilknytning til klostret, ogsaa besøgt, men
som følge af betydelig "modernisering" paa kirkegaard, gadekær og veje m. m., blev
det ikke noget overvældende antal gammeldags planter, som fandtes her.
Cisterciensermunkene var havedyrkere; men hvor klostret havde sin have (kaal-
gaard), og hvor rigelig den har været udstyret med plantearter, ja, det foreligger
der ingen oplysninger om. En lund nord for gaarden paa det stærkt skraanende
terræn ned mod Kirkesø, maa antagelig være stedet, hvor klostrets have fandtes.
Her forekommer nogle gamle asketræer, planter, som ogsaa i middelalderen havde
medicinsk værd, og det var her, skeletterne fandtes. Urtegaard og kirkegaard havde
vel i klostrenes tid nær forbindelse med hinanden, et forhold, der maa kunne tydes
derhen, at her paa det skraanende terræn nord for klosterbygningerne havde de
knardrupmunke deres kaalgaard og urtehave.
Til orientering om de fundne planters betydning i middelalderen er benyttet litte-
ratur af palæotypisk oprindelse, nemlig M. Kristensen: Harpestræng 56 (i den føl-
gende omtale af planterne betegnet HH), V. Såby: Det Arnamagnæanske Hånd-
skrift 57 (betegnet med AM), Christiern Pedersens Lægebog 58 (betegnet CP) og
Henrick Smith: Vrtegaardt 59 (betegnet HS).
Disse forfatteres omtale af planter er i det væsentlige ud fra medicinsk benyttelse
af dem, saaledes som de blev anvendt i middelalderen, dog er det kun et lille uddrag
af henvisninger paa anvendelse, som er medtaget her.
Morsing, der havde stor kyndighed i Pestilense, har i sin lægebog forskellige navne
paa planter, men ingen af dem, han nævner, blev fundet i Knardrup.
De fundne forvildede planter, der i det væsentlige man. paaregnes at stamme fra
tiden I 150- 156 I, et tidsrum af over 400 aar, er sammen med de spontane - opført
i systematisk orden - følgende:
Hvidpil, Salix alba, et stort træ ved en af gaardene, antagelig et "barn" af pil ved
klostret. Pil omtales af HH og AM. Harpestræng har en alsidig anvisning paa an-
vendelse af pileløv og skriver bl. a.: Thæt hialpær for houæth wærk af hetmæ of
hænnæ os [afkog] latæs innæn næsæ røuæ [-huller].

18