Page 15 - Årsskrift 1960 fra Historisk Forening Værløse

En del jordegods og herligheder underlagdes klostret; 1329 nævnes saaledes den
nærliggende landsby Søsum hørende under det 6.
Ved reformationen gik Knardrup Kloster ind under kronen, og ved gavebrev
af 10. juni 1539 overdroges det til Universitetet i København: Knardrupgaard og
Kirke, Knardrup By og Mølle, Ganløsse Kirke, hele Søsum By, som er 30 Bønder-
gaarde, i Ganløsse 8 Bøndergaarde o.s.v.".
Under pesten i København 1546 boede Universitetets lærere paa klostret 8, ved
hvilken lejlighed professor Christiern T. Morsing skreven lille bog "Om Pestelentzis
Aarsage" 9.
1561 overdroges ved mageskifte Skt. Clare Kloster ved Roskilde til Universitetet,
mod at Knardrup Kloster og gods - undtagen Ganløse Kirke - gik tilbage til
kronen 10. Klostrets bygninger nedbrødes, og stenene blev formodentlig for en del
ført til Frederiksborg Slot.

Et blik ud over by, gaard, ruin, mølle og søerne.
Knardrup By. Under belejringen af København 1658-59 havde borgmester Hans
Nansen og borgmester Christopher Hansen, begge af København, den 14. januar
1659 forstrakt kongen med et laan i rede penge til garnisonens underhold 11. Ved
afvikling af fordringen faar Hans Nansen den 5. november 1666 skøde paa 5 gaarde
i Knardrup, deriblandt en gaard, som Niels Ibsen havde i fæste 12, og som senere
op mod nutiden bliver kaldt Knardrupgaard (se om den nedenfor).
Under matrikuleringen 1681-88 ses det, at byen bestod af 9 gaarde og 9 huse uden
jord samt møllen; de var dels i kongens, dels i privat eje, og I gaard ejedes af Herlev
Kirke. De havde en størrelse af 9-13 tdr. hartkorn, og deres pløjejord til udsæd, 355,7
tdr. land, var opdelt i 3 vange: Bons Wangen, der omgav byen, og mod syd Weile
wang og Lille Wang 13.
I modelbogen af 1685 findes under gaard matr. nr. I en post, i hvilken anføres:
Endnu Svaris af ald Knardrup Bye af Closter Haugen udi gI. Matricull 3 skp. I den
til samme matrikel hørende hartkornsprotokol ses posten opført særskilt, altså efter
dens ordlyd og placering ikke underlagt matr. nr. I eller nogen anden gaard i
byen 14.
Imidlertid indgaar byens gaarde i det Københavnske Regiments Ryttergods. Af
dets jordebog 1718 ses det, at Knardrupgaardene - sammenlignet med matriklen
1688 - er nedsat i hartkorn af uens størrelse 15. 1766-67 bortsælger kronen rytter-
godset og gaardene var da gjort lige store paa hartkorn, nemlig til en gaard: 10 tdr.,
I fdk. og 1/9 alb. De sælges paa arvefæsteskøde "uden nogen betaling", dog skal de
sædvanlige landgilder, tiendepenge og contributioner ydes 16.
1813 blev byens jorder, som da var udskiftede, i anledning af den forestående ma-
trikulering opmaalte og kortlagte. 1844 var den nugældende nummerangivelse og hart-
kornsansættelse tilendebragt 17.

Knardrupgaard. I de første protokoller gennem det 17. og 18. aarhundrede findes
ingen gaarde i byen tillagt navnet Knardrupgaard. Dog er det alligevel muligt over