Page 10 - Årsskrift 1960 fra Historisk Forening Værløse

Forespørgsler om Mennesker, som havde bedt om hans Hjælp. En Aften kom han
saaledes farende, som han plejede, naar en Sag optog ham. Knap var han inden
for Døren, før han spurgte: "A. er kommet i stor Forlegenhed, skal jeg laane ham
1000 Kr?" Svaret lød: "Ikke hvis De venter at faa dem tilbage." Saa sagde Grut-
Hansen: "Naa, siger De det!" Lidt efter fortsatte han: "Ja, men han er i stor For-
legenhed. Det har jeg selv prøvet at være. Saa han skal alligevel have Pengene;
men der skal skrives Laanedokument, selvom jeg i mit stille Sind afskriver Beløbet."
Et andet Vidnesbyrd fortæller om en fattig Kone, der i sin Nød bad Grut-Hansen
om et Laan. Hun fik Pengene. Da hun efter længere Tids Forløb havde faaet Pen-
gene skrabet sammen og gik for at betale dem tilbage, sagde han: "Vil De betale
tilbage? Det troede jeg ikke! ej, De skal beholde Pengene."
Man gik ikke forgæves til "Proprietæren", naar det gjaldt Indsamlinger til Ba-
zarer og lignende. F. Eks. kunde man være sikker paa, at Hovedgevinsten paa Lille
Værløse Asyls Bazar var en fin Kalv fra Kollekolles Besætning. Efter hans Død viste
det sig, at han havde bestemt i sit Testamente, at de hjemlige velgørende Institu-
tioner, han plejede at støtte, blev betænkt med Legater ikke under 10.000 Kr., der
jo dengang var mange Penge. Foruden Asylet fik ogsaa Hundredernandsforeningen
et Legat, og en større Sum testamenteredes Afholdsforeningen, som derved blev i
Stand til at bygge Afholdshjemmet med tilhørende Gymnastiksal. Det skulde være
Samlingsplads for Byens Ungdom. Det er den Bygning, der nu huser Kommunens
Administration, medens Skolens Lokaler og Festsaie er blevet Samlingspladsen for
baade unge og ældre. Grut-Hansen vidste fra den Elevflok, der fik sin landbrugsfag-
lige Uddannelse paa Kollekolle, hvad det vilde betyde, om de havde en Samlings-
plads ud over Krostuerne.
Selvom Grut-Hansen udtraadte af Sogneraadet i 1913, fulgte han stadig med
Opmærksomhed, hvad der skete i Kommunen, og i Opstillingsmøderne forud for
Valgene var han en aktiv Deltager. Det var han ogsaa ved det mærkelige, ekstraordi-
nære Valg i Juni 192 I. Det ordinære Sogneraadsvalg var blevet kasseret, og det
Sogneraad, der var fremgaaet af det ordinære Valg, var i Løbet af et Par Maaneder
kørt økonomisk helt fast. Banken havde lukket for Krediten, og der var Udsigt til,
at man ikke kunde skaffe Penge til at klare Dagen og Vejen med Lønninger og
Understøttelser.
Paa Opstillingsmødet forud for dette ekstraordinære Valg blev der lagt stærkt
Pres paa den, der skriver disse Linier. Man ønskede at opstille mig som Nr. I paa
Listen i den Hensigt, at jeg skulde vælges til Formand. Det turde jeg imidlertid
ikke og bad mig indtrængende fritaget. Saadan stod Sagen, da Grut-Hansen kom
hen og bad mig om en Samtale under fire øjne. "Hvorfor vil De ikke? Jeg vil
sige Dem, at det for en Mand i Deres Alder er en meget interessant Opgave." Jeg
angav forskellige Grunde til min Tilbageholdenhed, men lagde Hovedvægten paa
Kommunens Vanskeligheder: "Det er ikke saa morsomt at gaa ind til, naar man
ved, at det første, man faar at gøre, er at gaa hen og laane 50.000 Kr. Især ikke
naar man tilmed ved, at Banken har lukket for enhver yderligere Kredit." Grut-
Hansen betænkte sig et Øjeblik og sagde saa: "Lover De mig at lade Dem opstille,
saa lover jeg Dem af egne Midler at laane Kommunen de Penge, der er nødven-

8