Page 6 - Årsskrift 1960 fra Historisk Forening Værløse
P. 6
I efteråret 1960 kom en udgravning i gang på Værløse flyvestations område ved
Jonstrup, som vi bliver nødt til at afslutte hurtigt. Det er rester af en bygning, bI. a.
en kælder, fra tiden ca. 1550- 1650 efter de fundne genstande at dømme. Også dette
arbejde må kunne beskrives i næste årsskrift.
- Vore samlinger fattes plads. Det har aldrig set så galt ud før. Foruden at have
fyldt op ude i "Barkhuset" i Nørreskov, har vi af fhv. gdr. Poul Petersen, Mosegår-
den, LI. Værløse, fået lov til at benytte gårdens kostald et par år som lager- og
opsamlingsrum; men kun et par år, for så skal Poul Petersen flytte og kommunen
overtage bygningerne. Vi kunne ellers godt bruge denne gård til vore samlinger, og
det ville være en smuk gestus af kommunen at overlade os den.
Vi har i årets løb fået ikke så få gaver til samlingerne, og en del af disse vil
blive fremlagt ved vor generalforsamling i februar. En liste over de væsentligste ting
findes vedlagt i årsskriftet.
Som sædvanlig takker vi for samling om foreningens arrangementer, for økonomisk
støtte ud over det faste kontingent, der gør det muligt for os at udgive vort årsskrift
med 32 sider, og for den velvillighed vi møder, når der skal graves eller skrives.
Vi venter til næste år noget mere fotoarbejde.
Proprietær Grut-Hansen, Kollekolle
Ved Chr. Hauch
Proprietærgaarden "Kollekolle" er en af de smukkest beliggende Gaarde i Nord-
sjælland, saaledes som den ligger der for Enden af en dyb Slugt med Udsigt over
Furesøen og Bakkerne nord for helt over til Magleaas ved Birkerød, og med Mar-
kerne omkranset af Nørreskov, Frederiksdal Skov og Hareskovene. Frederiksborg-
landevej snor sig gennem dens Marker, saaledes at mange, mange Mennesker ad
denne nordsjællandske Udflugtsvej har kunnet nyde det Skønhedsindtryk, der
aabenbarer sig for ens Blik, naar man ved Kulhusene kører ind over Gaardens Marker
paa Vej til Nørreskoven mod Fiskebæk. Alene for sin Beliggenhed vil Kollekolle være
kendt af de tusinder af Mennesker, der søger Rekreation i den nordsjællandske Natur.
Men Kollekolles Berømmelse skyldes dog ikke først og fremmest dens Beliggenhed.
Endmere skyldes den, at her er ydet en betydelig Indsats i det store Forædlingsarbejde
inden for dansk Kvægavl i Aarene siden 1892.
I det Aar købte den da femogtyveaarige Københavner, Student og cand. phil.
Charles Grut-Hansen Gaarden. Han hørte til en meget anset københavnsk Køb-
mands- og Embedsmandsslægt - "de adelige Hansner", som de er blevet kaldt. Fade-
ren var Grosserer, Etatsraad A. P. Hansen, og Slægten forsonede sig vist aldrig med,
at Sønnen afbrod sine Studier for at blive nordsjællandsk Bonde, selvom Gaarden
4