Page 11 - Årsskrift 1960 fra Historisk Forening Værløse

dige, mod normal Bankrente." Dermed var Sagen afgjort. Jeg sagde ja til at lade mig
opstille, og da Valget var vel overstaaet, udstedte Grut-Hansen en Check paa 50.000
Kr. til Værløse Kommune. Han overrakte mig den med Ordene: "Det lovede jeg
Dem jo." Grut-Hansen var under alle Forhold en ordholdende Mand. Hvad han
havde lovet, det holdt han.
Han havde megen Medgang i sit Arbejde, og han vandt megen Paaskønnelse fra.
mange Sider; men man kan næppe sige, at han var en lykkelig Mand. Han var
ugift, og der er mange Vidnesbyrd om, at han led under en Ensomhedsfølelse,
som kunde virke knugende og deprimerende. "J eg trænger til een at tale med,
til een at støtte mig til," kunde han pludselig udbryde. Saa kunde han standse en
tilfældig forbipasserende og spørge ham til Raads, saavel i faglige som i dybt per-
sonlige Spørgsmaal. I saadanne Perioder fik han stor Støtte af Konsulent Fisker
og dennes Hustru.
Efter hans tidlige Død, 30. Maj Ig22, viste det sig, at han havde oprettet en
Række Legater til velgørende Formaal og indsat Sjællands Stifts Kvægopdrætter-
forening som Universalarving. Han ønskede Kollekolle bevaret som Hjemsted for
den Besætning, han havde ofret saa megen Interesse og Omhu. Avlsarbejdet paa
Kollekolle blev ført videre, idet Kvægopdrætterforeningen først overdrog Arbejdet
med den daglige Ledelse til Grut-Hansens nære Medarbejder, Konsulent Fisker, og
ved dennes Død overdroges Arbejdet til den nuværende Leder, Bestyrer Svend Fisker.
Grut-Hansen blev ført til Familiebegravelsen paa Holmens Kirkegaard, hvor han
fandt sit sidste Hvilested; men forinden holdtes en smuk Højtidelighed paa Kolle-
kolle, hvor der fremkom talrige Beviser paa den Agtelse og Hengivenhed, som
Sognets Beboere nærede for ham. Og endnu holdes hans Minde i Ære iblandt os!

Hædersgaven

Minder fra det gamle Værløse

Af Ebba Tramp Launsby
Nede halvvejs mellem Braaderne og Syvstjernen laa, - eller ligger maaske endnu -
en ganske lille Gaard. Der boede i min Barndom en gammel Gaardmand, Per Persen
og hans Datter Ane.
Per var allerede en Olding i goerne, men hans sidste Kræfter satte han ind i det
lille Landbrug, og Ane - en ældre, ugift Pige - tog en haard Tørn med for at faa
det til at dreje rundt.
I den lille, forblæste Have med en høj Hæk om havde de et meget fint Æbletræ
med den Æblesort, man i Dag med et engelsk Navn kalder "Delicious". Og jeg nød,
naar Ane kom paa Besøg medbringende en Kurv af disse Æbler. Jeg var aldeles

g