Page 12 - Årsskrift 1960 fra Historisk Forening Værløse

klar over, at saadan maatte Æblerne paa Kundskabens Træ have smagt, saa jeg
forstod og følte med Eva, der begribeligvis havde haft Valget mellem nogle sure
Madæbler og Ane Per Pers' "Delicious".
Men der var andet af Interesse nede i den lille Gaard.
Ane arvede nemlig engang en gammel Faster eller Moster, og en hel Kiste med
Arvegods blev sendt til hende. Min Mor, Lærerinden og jeg blev indbudt til Kaffe
hos Ane, der lovede at lade alt ligge i Kisten, som det laa. For det var altsammen
"de kæreste Antiksager", og hun vidste, at det var noget, vi skattede højt paa
Værløsegaard.
Da Ane aabnede Kistens Laag, straalede hendes øjne, for hun var Dagens Helt-
inde, og det var sandelig ogsaa et helt lille Museum, som hun kunne vise frem.
Havde det været i Dag, kunde hun have taget en lille Formue hjem paa disse
"Antiksager". Der var gamle, sjællandske Folkedragter: Mandsdragter af Vadmel
med ægte Sølvknapper, Kvindedragter af et svært, rnørkeblaat og hvidt Mønster.
Det var et svært Bomuldsstof, som kaldtes "Plædstof", og det kunde bruges Aaret
rundt. Det paastodes at være uopslideligt. Saa var der Guldhuer, Sølvhuer med
Galioner og Lin. Gallonerne var af et altfor skinnende uægte Metal. Huenakkerne
var af ægte Guldpallietter og sagdes at koste 30 Rigsdaler at fremstille. Linene var
af ægte tønderske Kniplinger.
Saa indeholdt Kisten en Del gammelt Fayance fra den slesvigske Fabrik Kellinge-
husen, navnlig de rødgraa Tallerkener med en Kant af Blomster, gule, røde og blaa
Farver. Jo, der var Herligheder i Anes Kiste.
Vi sad og drak Kaffe med Ane og gamle Per Pers og drøftede, hvad Ane skulde
gøre med alle disse Skatte. Mandsdragterne skulle bare ligge der i Kisten. Plæd-
kjolerne vilde hun slide op; saa behøvede hun ikke flere Kjoler i sin Levetid. Tal-
lerkenerne skulde staa i Tallerkenrækken, og et svært Sengeomhæng i Bomuld med
hvide Hjorte paa mellemblaa Bund skulde omkring Himmelsengen.
Jo, denne Arv, hvormed hun kunde imponere enhver, der kendte lidt til gammel
Tids Brugsgenstande, havde fyldt hende med Glæde uden Problemer. Men saa kom
der noget Nyt til, og jeg tør nok antyde, at det var en Gave med Problemer.
Ane holdt som selv-femte Aftenposten. Hun kunde godt risikere, at hendes Med-
abonnenter havde den een a to Uger før hun fik den; men den sidste Læser kunde
jo saa til Gengæld beholde Bladet, og det blev saa taget frem Vinteraftenerne som
et godt Gemmeæble og læst igen. For en god Nyhed havde stadig sin Værdi, selv
om den ikke var helt vaarfrisk. Saa læste hun højt for Faderen. Politik vilde han
nødigt høre. Han sagde gerne: "De sidder og sludrer og vrævler i den Risdav og
kommer ingen Vegne!"
Men saa skete der dog noget i Rigsdagen, som fik ham til at lytte og spejde.
Der kom et Forslag frem om, at Veteranerne fra Krigen 1848 skulde have en
Hædersgave hver paa 100 Kroner.
"Nej, det æ' da Løjn og de' sædvanlige Vrævl," sagde gamle Per, der var Veteran
fra 48. Hundrede Kroner!! Hvem havde nogensinde set eller hørt om saa mange
Penge? Hvem havde ejet Hundrede Kroner? Hvem havde set en Hundredkrone-
seddel?

10