Page 14 - Årsskrift 1960 fra Historisk Forening Værløse

Træk af Knardrup Klosters historie

og om planteminder fra dets have

Af Jens Østergoard

Det tidligere Knardrup Kloster, nu Knardrupgaard, er beliggende i
Knardrup By, Ganløse Sogn, Ølstykke Herred. Indtil aar 1800 hørte
herredet under Københavns Amt, derefter under Frederiksborg Amt.

I Knardrup By har der i middelalderens dage paa den nuværende Knardrupgaards
plads ligget et kloster. Klostret har adskillige gange faaet litterær omtale, og paa
egnen kan lokalhistorisk interesserede personer fortælle spredte træk om klostret.
Apoteker J. Lind 1 fandt en del "gammeldags" planter ved Knardrupgaard, ved
Knardrup Mølle og Værebro Aa. Forfatteren til disse linier har nøjere undersøgt
terrænet paa disse steder og yderligere fundet planter, der vel for en del, ligesom
de af Lind fundne, har været dyrket - saaledes maa det formodes - ved den oprinde-
lige adelsgaard og senere antagelig i et større antal i klostrets have. Saadanne planters
forekomst fortæller paa en stille maade om menneskers liv og virke - og en konsta-
tering af dem maa være et bidrag til stedets historie fra middelalderen.
Som baggrund for en omtale af planterne i Knardrup Klosters have vil det være
rimeligt til orientering at fremsætte indledende kortfattede hovedtræk af stedets
(Knardrup By og Mølle, Kirkesø og Borup Sø) og nærmeste omgivelsers historie
op til nutiden.

Historie.
Knardrup (navnet kan i ældre tider gælde baade gaard og by) tilhørte op mod
midten af det 12. aarhundrede Ebbe Skjalmsøn (død II51) af hvideslægten og hans
efterslægt. Efter drabet paa Erik Glipping 1286 maatte slægten umiddelbart efter
afstaa gaarden til kronen, og den var derefter en kongsgaard. I. maj 1308 daterede
saaledes Erik Menved et gavebrev derfra til Æbelholt Kloster 2. Af Knardrupgaard
grundlagde Christoffer II 1326 et Cistercienserkloster, der - indviet til jomfru Maria
- befolkedes med 40 munke fra Sorø 3. Henrik Smith skriver: "... Konningh Chri-
stoffer stiffede Knardrops closter y Sieland, som wor da en konge gard aff det godz,
som nogre hans faders mordere haffde forbrut wnder kronen." 4 Men allerede sam-
me aars efteraar blev abbeden og munkene fordrevne derfra af Barnum Eriksen til
Skarridsholm. Først 1343, da Valdemar Atterdag var bleven konge og formodentlig
under hans medvirken, kunne munkene fra Sorø atter tage klostret i besiddelse 5. -
Cistercienserne havde interesse i arkitektur, tonekunst, agerdyrkning og herunder
rimeligvis ogsaa havebrug.
12