Page 18 - Årsskrift 1960 fra Historisk Forening Værløse

Knardrup Mølle. Fra gammel tid har vandmøllen i Knardrup tilhørt klostret; det
nævnes i pave brevet af g. april 1403: Knarrethorp cum molendino V ). Ved den og
Værebro Aa, der løber umiddelbart syd for, findes de nedennævnte store bevoksnin-
ger af tordenskræppe, som maa formodes indført hertil og plantet af munke. End-
skønt møllen var indgaaet i pantet fra kongen til borgmestrene Hans Nansen og
Christopher Hansen, forblev den dog hos kongen. Jacob Møller nævnes 1667 som
fæster i "en liden Gaard", og han sad tillige som fæster i Knardrup Mølle F'}. Da
han døde 1684, giftede hans enke Bodil sig samme aar med Jens Jensen 34), som
derefter havde møllen i fæste. Paa den tid skrives, at den "driffuis aff 2de Querne ...
vandets løb kommer fra fuer Søe [= Fure Sø] oc Jonstrups Mølle" 35). 16go blev
mølleskylden nedsat 2 tdr. til 12,5 tdr., som blev staaende op igennem det Ig. aarhun-
drede. Endskønt den havde et betydeligt antal møllekunder, bønderne fra Søesum,
Ganløsse, Knardrup, Maaløf, Smørrum Ofver, Søerup och Smørrum Neirre 36 lod
deres korn male i den, var den ikke desto mindre kommet i forfald, og 1694 skrives
om den, at "Møllen paa Biygninger og Mølle Redskabet" er meget forfaldent. Jens
Møller forlod paa grund af armod møllen, der overtoges i fæste af Morten Rasmus-
sen, imod at der forundes ham "Twende Aars Frihed for Schat og Landgilde fra
Maij 1693 til Maij 1695", hvilket bevilgedes ham, og han "lofwer at holde Møllen i
god stand" 37. Morten Møller døde 170038, og da de følgende fæstere jævnlig
skifter 39, synes det at tyde paa, at levevilkaarene ved møllen ikke var særlig gode.
Ved auktionsskøde af 12. maj 1769 overdrages Knardrup Mølle til Johannes Riis,
som endvidere 1773 af matr. nr. 2 køber et stykke jord, denne gaards halve hartkorn,
5 tdr. 1% alb. Nogle aar senere ved købekontrakt af 1783 (skødet dat. 1I. juni
1784) overdrages mølle og gaard til Mogens M. Seierøe for 2g00 rd. Samtidig gør
han et laan paa 3000 rd. hos sin svoger Michael P. Thorning 40, - men Seierøe døde
umiddelbart efter samme aar, 44 aar 41. Hans enke, Birthe Pederdatter, sidder der-
efter inde med mølle og gaard 42. Henimod aarhundredskiftet "kunne Mangel paa
Vand ofte i flere Maaneder - standse Malingen" og da "Udgravning af Borup Søe"
i kommende tid kunne forventes, faar hun efter en derom indsendt "Begjering" ved
kg!. resolution af 13. april 1803 tilladelse til at nedlægge vandmøllen (i løbet af 3
aar) og paa egen bekostning opføre en ottekantet hollandsk vejrmølle med 34
alen vindfang; mølleskylden skulle overføres paa den nye mølle 43. Mølle og gaard
overtoges 1812 af sønnen Michael M. Seierøe, fra 1831 af Holger Gjellerup 44, senere
af Lars Larsen, derefter af hans enke og ved aarhundredskiftet af sønnen Christen
Larsen 45. - Gaarden faar 1844 matr. nr. 8, arealet var 48 tdr. land af 4,9 tdr.
hartkorn 46.
Vandmøllen, der havde vertikalt møllehjul, laa paa den nuværende møllegaards
sydlænges plads. Vejrmøllen, der opførtes paa marken syd for byen, nedbrændte
1902, efter genopførsel nedbrændt 1918, og den blev ikke ikke opført senere 47.

Kirkesøen. Den umiddelbart nord for Knardrupgaard liggende sø, Kirkesø, næv-
nes ogsaa i pavebrevet 9. april 1403 vedr. klostret, som tilhørende dette 48. Om
søen fortæller et sagn: En munk fra klostret druknede i den. Umiddelbart efter
ulykken begyndte klokken i klosterkirken at ringe af sig selv. Begivenheden foranle-

16