Page 22 - Årsskrift 1960 fra Historisk Forening Værløse
P. 22

Pastinak, Pastinaca sativa, nævnes af Lind, og den fandtes i stor mængde i ud-
                kanten af byen mod syd paa vejrabatter. HH og HS. Harpestræng  skriver: "Pasti-
                naca, thæt ær moræ," som kan gælde baade pastinak og gulerod, men sammenholdt
                med Henrick Smith maa Harpestræng mene pastinak. "Hænnæ røtær oc hænnæ fro
                æræ gothæ", skriver han videre, og han har en alsidig medicinsk omtale af den.

                  Skarntyde,  Conium maculatum,  nævnes af Lind, men det lykkedes mig trods
                ihærdig eftersøgning ikke at finde den.

                  Bulmeurt,  Hyoscyamus niger, nævnes fundet af Lind ved Knardrupgaard,  hvor
                 den fremdeles findes. HH, AM og HS. Harpestræng skriver: "Ivsquiamus, Bylnæ ...
                 En hauær hwit frø, annæn røt, thrithi swart ... Thæn mæth swart frø hauæs æi til
                 lækdom, " dog er det vistnok den sorte art, som har været i brug nord for alperne.
                 Harpestræng skriver videre: "hænnæ os dræpær orm i øræ" og sammen med eddike,
                 "thæt hialpær for tanwærk" - og endvidere er planten middel mod andre sygdomme.

                  Storblomstret  Kongelys, Verbascum thapsiforme, blev fundet ved Knardrupgaard
                 og i Ganløse. Den omtales af HH, CP og HS. Harpestræng har Tapsia, Lysbrand og
                 liusæbrand, af hvilke det latinske nærmest maa omfatte Filtbladet Kongelys, V. thap-
                 sus, dog maa omtalen vistnok gælde kongelys i almindelighed.  Han skriver: hun
                 "dughær for lar wærk, ...  oc hun rensær skab." Smith skriver, at rod og blomster
                 anvendes mod mavens "flydeise ... vred oc pine" mod "lunge soth eller hoste" og
                 udvortes "brænde vand i rindende øgen." Anvendelsen var mangesidig.

                  Læge-Oksetunge,  Anchusa officinalis, blev fundet i Knardrup  og Ganløse byers
                 udkanter paa vejrabatter  og ruderatjord **). HH, AM, CP og HS. Harpestræng
                 har Boglosa: "thorskræppæ  ær ænzæ tungæ"  (ogsaa: thorth skræppæ ællær oxæ
                 tungæ), hvilket giver nogen usikkerhed. Han skriver: "hun ær goth mæth win oftæ
                 takæn, thæm thær mykæt æræ hetæ oc thyrræ, oc swa dughær hun for hiartæ wærk"
                 o.s.v.

                   Tandbæger,  Ballota nigra, blev fundet ved Knardrupgaard,  i byen og ved
                 Værebro Aa. AM og HS. Smith har under navnet "Huid Marubium ... [ogsaa] den
                 suorte [som] kallis Marubium Nigra, Balote," og han skriver: "Den suorte Marubium
                 saaden i lud, oc det bulne vdslagne haffuit der mz to it, leger det."

                   Ask, Fraxinus excelsior, 6 store gamle træer ved Knardrupgaard  og i byen, de
                 hidrører næppe fra klostertiden. AM, CP og HS. I Det Arnamagnæanske Håndskrift
                 skrives: "Tac æskæ stauæ oc læg i eeld [= ild]" og vand, der udvindes, blandes med
                 honning og anvendes imod ørepine - ogsaa andre anvisninger fremsættes.

                   Hyld, Sambucus nigra, blev fundet almindeligt overalt. HH og AM. Harpestræng
                 anfører flere anvendelser i forbindelse med andre bestanddele mod: "swa maghæ ...
                 scab oc blæghnæ oc boldær [= bylder] innæn howæth oc upnær lukta sar" o.s.v.

                 20
   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27